FAQ om sol
Her på siden kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om uv-stråling og solbeskyttelse. Hvis du har et spørgsmål, du ønsker svar på kan du altid skrive til os på Facebook og Instagram eller på mailen: sol@cancer.dk
Om børn og solbeskyttelse
Som forælder kan du gøre meget for at solbeskytte dit barn hjemmefra. Solkampagnen anbefaler, at du smører dit barn ind i et tykt lag solcreme hjemmefra. Barnet skal smøres ind de steder, hvor tøjet ikke dækker. Vi anbefaler en svanemærket solcreme – mindst faktor 30.
Smør gerne barnet ind to gange – så undgår du ”helligdage”. Giv gerne barnet en solcreme med til genindsmøring, hvis dit barn har svedt eller været i bad. Tøj og hat beskytter mod solens stråler. Derfor skal du som forælder sørge for, at give dit barn solhat med og sikre tøj, der dækker barnets hud - mindst til knæ og albuer.
En god dialog med institutionen/skolen om solbeskyttelse er også en god ide. Måske har du en gammel parasol eller et solsejl, i ikke længere bruger derhjemme, som institutionen kan låne i denne tid?
Hvis du har husket rigeligt med solcreme de steder, som tøjet ikke dækker og følger de øvrige solråd om skygge og solhat (og tøj), så er én indsmøring om morgenen oftest nok.
Vi anbefaler svanemærket solcreme med mindst faktor 30 i Danmark. En god huskeregel ift. mængde er en (barne)krop – en (barne)håndfuld solcreme. Vi anbefaler at et barn genindsmøres, hvis det har svedt eller badet. Giv gerne dit barn solcreme med, så genindsmøring er muligt, hvis det bliver nødvendigt
Ja, det er en god idé at give dit barn solcreme med, så der er mulighed for genindsmøring, hvis barnet har svedt eller badet. Vi anbefaler en svanemærket solcreme - mindst faktor 30. Det vigtigste er dog, at give barnet et tykt lag solcreme på hjemmefra, der hvor tøjet ikke dækker. Gerne dobbeltindsmøring, så man undgår ”helligdage”. Samt at sikre at barnet har dækkende tøj og solhat på.
Ja, ifølge Sundhedsstyrelsen må pædagogerne fortsat gerne smøre børnene ind i solcreme, hvis det er nødvendigt. De bør dog huske håndhygiejnen. Hvis du smører dit barn grundigt ind hjemmefra om morgenen, og giver ham/hende en solhat og tøj, der dækker albuer og knæ, burde han/hun være godt beskyttet hele dagen. Vi anbefaler dog, at pædagogerne genindsmører børnene, hvis de har badet eller svedt.
Hos Solkampagnen anbefaler vi, at pædagogerne smører alle børn med solcreme om formiddagen, inden børnene skal ud. Solcremen kan som udgangspunkt holde hele dagen, men hvis børnene bader eller sveder meget, anbefaler vi genindsmøring.
Læs også Sundhedsstyrelsens anbefalinger om solbeskyttelse i daginstitutioner.
Om solcreme og selvbruner
For at opnå den beskyttelse som står på flasken, skal en voksen bruge ca. 40 ml solcreme til at dække hele kroppen. Børn skal bruge cirka det halve. En god tommelfingerregel: En håndfuld solcreme til én krop (en barnehåndfuld til en barnekrop og en voksenhåndfuld til en voksenkrop). For de voksne gælder: 1 teskefuld pr. arm og ben, 1 til kroppens forside og 1 til bagsiden - samt 1 til ansigt, nakke og ører.
Solcremens beskyttelsesfaktor (SPF) opnås kun, hvis man smører sig med den anbefalede mængde solcreme. De fleste smører mindre end halvdelen af den anbefalede mængde solcreme på.
Det er en god ide at smøre dig ind i solcreme ca. 20 minutter før, du skal ud i solen. Du bliver bedre beskyttet, hvis du smører dig ind to gange med ca. 20 minutters mellemrum, før du går ud i solen. Det øger mængden af solcreme og giver færre ”helligdage” (steder, der ikke er dækket af solcreme). Få hjælp til indsmøring af ryggen.
Du skal altid smøre dig ind i solcreme igen efter behov - hvis du eksempelvis har badet, svedt meget eller har tørret dig med håndklæde.
Nej, solcreme er ikke kræftfremkaldende. Tværtimod viser undersøgelser, at solcreme, som bruges korrekt, kan være med til at forebygge kræft. Vi anbefaler, at man bruger solcreme der er svanemærket, da det betyder, at der ikke er stoffer i, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Hvis du har konkrete spørgsmål om solcreme, vil vi anbefale dig at tage kontakt til Miljøstyrelsen.
Solcreme afskærmer mod uv-stråling med et kemisk eller fysisk filter. Hvor meget af solens uv-stråling, solcremen blokerer for, afhænger dels af, hvilken faktor solcreme, man bruger og dels af, om man bruger solcremen korrekt.
Holdbarheden på de fleste solcremer er ca. to år. Du skal opbevare solcreme ved en temperatur under 25 ºC. Hvis solcremen udsættes for høj varme, f.eks. i handskerummet i en varm bil eller i solen på stranden, mister den sin virkning med tiden. Hold øje med, om solcremen fra sidste år ser normal ud og lugter normalt, inden du bruger den.
Hvis du har mørk hud, bliver du ikke så let forbrændt. Når folk med meget mørk hud oplever, at de aldrig bliver røde, skyldes det ofte, at den røde farve er svær at se på mørk hud. Du skal i stedet lægge mærke til, om huden bliver øm for at undgå at blive skoldet.
Uanset hudfarve bør alle, der er ude i solen i længere tid, smøre sig med svanemærket solcreme for at nedsætte deres livstidsdosis af uv-stråling.
Selvbrunere er et godt alternativ til den farlige uv-stråling, hvis du gerne vil være lidt brun.
Selvbrunerprodukter kan give dig en solbrun farve uden at du udsætter dig for risiko for solskoldninger og hudkræft. Med den eksisterende viden på området, er der ikke noget der tyder på, at det virksomme stof i selvbrunerprodukter er kræftfremkaldende eller har andre skadelige virkninger.
Du kan læse mere på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.
Selvbruner giver ringe beskyttelse mod uv-stråling. Derfor er det stadig nødvendigt, at beskytte sig med skygge, solhat og solcreme, når du er ude i solen.
I selvbrunere er det stoffet DHA (dihydroxyacetone), der farver huden midlertidigt. DHA interagerer med frie aminogrupper i hudens proteiner og producerer et brunligt pigment kaldet melanoidin.
Når huden bliver solbrændt af solen, sker det ved hjælp af pigmentet melanin. Melanin dannes i basalcellelaget af huden.
De to former for pigmentdannelse har ligheder, men dannelsen af melanoidin i horncellelaget giver ikke den samme beskyttelse mod uv-strålerne som dannelsen af melanin i basalcellelaget.
Om uv-stråling og solbeskyttelse
Uv-stråling kommer fra solen og består af uva-, uvb- og uvc-stråling. De tre typer uv-stråling har forskellige bølgelængder.
Ozonlaget sørger for, at den farligste uvc-stråling ikke når jordens overflade. Både uva- og uvb-stråling er skadelig. Uva-stråling trænger dybere ned i huden og kan give for tidlig ældning af huden (rynker), øjenskader og bidrager til kræft i huden. Uvb-stråling giver især anledning til solskoldninger og på langt sigt solskader i form af ru pletter, pigmentpletter og kræft i huden
Uv-indekset er et mål for intensiteten af uv-stråling. Når uv-indekset er 3 eller derover, er solbeskyttelse nødvendig. I Danmark kommer uv-indekset aldrig over 7, men tættere på ækvator kan det komme helt op omkring 15.
Med appen ’UV-INDEKS’ kan du tjekke den aktuelle uv-prognose på over en million lokationer i hele verden. Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen står bag appen, der kan hentes gratis i App Store og Google Play.
Ja, du skal være opmærksom på at uv-indekset godt kan være over 3, selvom du befinder dig i skyggen eller i overskyet vejr. Uv-strålingen går gennem let skydække. Derfor kan uv-strålingen altså også være stærk, selvom der er lette skyer på himlen.
Solens uv-stråling reflekteres desuden i overflader som vand, sne, beton, sand og asfalt. Derfor kan du også få for meget uv-stråling, når du er i skyggen.
Du kan i teorien godt blive solskoldet gennem en rude. Det meste glas absorberer solens uvb-stråler, mens uva-strålerne går gennem glasset.
Almindeligt glas i person- og lastbiler filtrerer ca. 97 pct. af uvb- og ca. 37 pct. af uva-strålingen fra. Du bliver altså udsat for solens uv-stråling gennem vinduet - dog i små mængder.
Solbrun hud er hudens måde at forsvare sig selv mod skader fra solens stærke uv-stråling. Solbrun hud er altså ikke et tegn på sundhed.
Til skoler og daginstitutioner
- Forældre og personale holder øje med uv-indekset. Kommer uv-indekset over 3, er det tid til solbeskyttelse. Man kan fx downloade den gratis app ”Uv-indeks” i Google Play eller App Store.
- Forældrene smører børnene ind i et tykt lag solcreme hjemmefra – en god huskeregel er én håndfuld med top til en hel krop. Vi anbefaler en svanemærket solcreme – mindst faktor. 15. Smør gerne barnet to gange – så undgår man ”helligdage”. Barnet skal smøres ind de steder, hvor tøjet ikke dækker.
- Forældre sikrer solhat og tøj, der dækker overarme og lår.
- Personalet sikrer, at alle børn, der møder ind, er smurt ind.
- Personalet kan sikre, at der altid er adgang til skygge på udendørsarealer. F.eks. ved hjælp af et solsejl, en parasol eller lignende de steder, hvor legen foregår.
- Personalet kan sørge for at holde børnene inde eller i skygge, når solen er stærkest mellem 12-15.
- Personalet kan genindsmøre børn, der har svedt eller badet.
- Forældre og personale holder øje med uv-indekset. Kommer uv-indekset over 3 er det tid til solbeskyttelse. Man kan fx downloade den gratis app ”Uv-indeks” ” i Google Play eller App Store.
- Forældrene smører børnene ind i et tykt lag solcreme hjemmefra – en god huske regel er en håndfuld med top til en hel krop. Vi anbefaler en svanemærket solcreme – mindst faktor. 15. Smør gerne barnet to gange – så undgår man ”helligdage”. Barnet skal smøres ind de steder, hvor tøjet ikke dækker.
- Forældre sikrer solhat og tøj, der dækker overarme og lår.
- Personalet kan sikre at der altid er adgang til skygge på udendørsarealer. Fx ved hjælp af et solsejl, en parasol eller lignende de steder, hvor børnene opholder sig.
- Personalet kan sørge for, at holde børnene inde eller i skygge, når solen er stærkest mellem 12-15.
personalet kan hjælpe børnene med at huske på at genindsmøre sig, hvis de har svedt eller badet.
Sørg for at opfodre forældrene til at sikre, at børnene er smurt med solcreme de steder, hvor deres tøj ikke dækker.
Derudover kan I opfordre til, at børnene har en solhat med, der har en bred skygge, så både nakke, ører og ansigt er beskyttet.
Sørg for, at der altid er adgang til skygge på udendørsarealer. F.eks. ved hjælp af et solsejl, en parasol eller lignende, de steder, hvor børnene opholder sig.
Søg indendørs eller søg skygge, når solens stråler er skarpest mellem 12-15, når uv-indekset er over 3.
Skyggemuligheder: Solkampagnen donerer desværre ikke solsejl og andre skyggemuligheder. Vi opfodrer institutionerne til selv at investere i solsejl. Derudover til at sikre faste skyggemuligheder ved f.eks. beplantning, træer og at indrette legepladsen, så der er skygge over f.eks. sandkassen, når solen står højest. Man kan også høre forældre om de har gamle parasoller eller solsejl, som de ikke længere bruger eller høre en butik, om de vil donere noget.
Solhatte: Solkampagnen donerer desværre ikke solhatte. Vi opfordrer til, at institutionerne minder forældrene om solhatte til børnene som en del af solbeskyttelsen.
Solcreme: Solkampagnen donerer ikke solcremer til daginstitutioner. Solkampagnen samarbejder dog med Matas og sender årligt et nyhedsbrev ud, med en kupon til en gratis solcreme til institutionen.
Meld dig til nyhedsbrevet for at modtage en kupon.
Til indskolingen har vi undervisningsmaterialet Solsmart, hvor man fx skal lave skyggeskattejagt og lære solrådene. Til mellemtrinnet har vi undervisningsmaterialet Soleklart, hvor man f.eks. skal designe en solsikker skolegård og lære om solens uv-stråler.
Solbeskyttelse er vigtigt, og det kan sagtens være både sjovt og relevant at lære de mindste om solbeskyttelse. Sådan bliver det lettere at få solcreme på og lege i skyggen. Solkampagnen har en soltemapakke, som netop er gratis for institutioner (begrænset parti). Med soltemapakken kan I lave papir-solhatte, lave armbånd af uv-perler der skifter farve i solen og læse højt om hvordan dyrene solbeskytter sig.
Læs mere om soltemapakken på siden Den lokale soluge for institutioner.
Andet
Kræftlinjen tilbyder telefonisk rådgivning om kræft alle hverdage kl. 9-21 og lørdag-søndag kl. 12-17. Kræftlinjen har telefonnummer: 80301030.
Du kan få generel information om kræftsygdomme, behandlinger, bivirkninger, senfølger, alternativ behandling, rettigheder, kost og meget mere. Vi hjælper også med at få sat ord på de bekymringer, der kan være, når man har kræft tæt inde på livet.
Rådgiverne på Kræftlinjen kan ikke rådgive dig om specifik behandling af din kræftsygdom. Det kan kun den ansvarlige læge. Men de kan hjælpe med at præcisere de spørgsmål, du ønsker at få svar på.