Symptomer på spiserørskræft
Det første symptom på kræft i spiserøret er som regel synkebesvær.
Hvis man får symptomer fra spiserøret, bør man opsøge sin læge. Det første symptom på spiserørskræft er som regel besvær med at synke – først fast føde, senere også blød kost og flydende føde.
Andre symptomer på spiserørskræft kan være:
- Smerter, når man synker
- En brændende fornemmelse højt i maveregionen
- En fornemmelse af, at noget sidder fast i halsen eller bag brystbenet
- Vægttab
- Træthed