Undersøgelser og diagnose ved spytkirtelkræft
Hvis der er mistanke om kræft i spytkirtlerne, skal du have foretaget forskellige undersøgelser. De foregår på øre-næse-halskirurgiske afdeling på hospitalet. Du får først taget en vævsprøve af knuden. Derefter bliver du scannet og får eventuelt foretaget en kikkertundersøgelse, hvis der er behov for det.
Sådan bliver du undersøgt
Hvis du får symptomer fra en af dine spytkirtler, bør du straks gå til en praktiserende speciallæge i øre-næse-halssygdomme.
Hvis speciallægen vurderer, at det kan dreje sig om kræft i spytkirtlerne, bliver du straks henvist videre til den lokale øre-næse-halskirurgiske afdeling.
På øre-næse-halskirurgiske afdeling får du taget en vævsprøve af knuden, bliver scannet og får eventuelt foretaget en kikkertundersøgelse.
Undersøgelse af almen tilstand
For at lægen kan vurdere din almentilstand, får du taget blodprøver og får foretaget en almindelig lægeundersøgelse og en vurdering af tænderne. Lægen føler også efter eventuelle knuder og hævede lymfeknuder i området omkring halsen.
Vævsprøve som finnålsbiopsi
Det kan kun afgøres, om en knude er godartet eller ondartet ved at undersøge celler fra knuden i et mikroskop. Derfor skal der udtages en prøve fra knuden. Det kaldes en celleprøve, vævsprøve eller en biopsi.
Alle knuder i spytkirtlerne bør undersøges med finnålsbiopsi. Ved en finnålsbiopsi stikker lægen en tynd nål ind i knuden og suger nogle celler ud, eventuelt ultralydsvejledt.
Det gør almindeligvis ikke mere ondt end at få taget en blodprøve. Når lægen har taget cellerne ud fra knuden, bliver de undersøgt i mikroskop for at se, om der er kræftceller tilstede, og i så fald hvilken type kræft det drejer sig om.
Man kan først få stillet diagnosen kræft, når en vævsprøve af knuden (patologisvaret) viser, at der er kræftceller til stede.
Af og til kan finnålsbiopsi ikke give endeligt svar på, om der er tale om kræft. I så fald vil lægen fjerne hele knuden for en sikkerheds skyld.
Patologisvar tager tid
Kræft i spytkirtlerne er vanskelig at vurdere i mikroskop og kræver særlig ekspertise, som kan kræve nationalt og ind imellem internationalt samarbejde.
Når lægen skal stille diagnosen under mikroskop, er det nødvendigt at vente på særlige tekniske undersøgelser af vævet. Man kan derfor som regel først få svar efter en til to uger. Det er meget forskelligt, hvor hurtigt patologerne kan stille diagnosen, da vævsundersøgelsen oftest skal sendes rundt til flere forskellige afdelinger.
Ventetiden er den værste – ikke at vide om man er købt eller solgt.
Forskellige typer spytkirtelkræft
Resultatet fra undersøgelserne i mikroskop kan vise, hvilken type spytkirtelkræft der er tale om. Kræft i spytkirtlerne kan opstå i forskellige typer celler i spytkirtlerne.
De forskellige typer af kræft i spytkirtlerne inddeles i ondartede (højmaligne) og mindre ondartede (lavmaligne) typer:
| Højmaligne (ondartede) | Lavmaligne (mindre ondartede) |
| adenoid cystisk karcinom | acinic cell karcinom |
| lavt differentieret mucoepidermoid karcinom | høj differentieret mucoepidermoid karcinom |
| lavt differentieret adenokarcinom | polymorph low grade adenokarcinom |
| karcinom i pleomorft adenom | basalcelle adenokarcinom |
| myoepitelial karcinom | epithelialt-myoepithelialt karcinom |
| squamous cell carcinoma udifferentieret carcinoma |
Øre-næse-halsundersøgelse med kikkert (fiberskopi)
Hvis der er mistanke om, at du har hoved-halskræft, gennemgår du en grundig øre-næse-halsundersøgelse med fiberskopi. Fiberskopi er en kikkertundersøgelse med et fiberskop, hvor lægen fører en tynd slange med lys og en lille kikkert i spidsen gennem det ene næsebor.
Hvis vævsprøven viser kræft
Hvis der er fundet kræftceller i en vævsprøve, vil du blive undersøgt for, hvor aggressive kræftcellerne er, og hvor udbredt sygdommen er.
Spytkirtelkræft kan på diagnosetidspunktet være begrænset til spytkirtlerne, eller den kan have spredt til andre steder i kroppen. Undersøgelserne kan vise, om kræften har spredt sig.
Dette kaldes at stadieinddele kræftsygdommen. Om sygdommen har spredt sig eller ej har nemlig betydning for, hvilken behandling du bliver tilbudt.
Undersøgelser for spredning til andre dele af kroppen
Kræft i spytkirtlerne, der spreder sig, spreder sig oftest til lymfeknuderne på halsen og lungerne.
Læs her om de forskellige undersøgelser for spredning:
Kræft i spytkirtlerne kan sprede sig via lymfebanerne til lymfeknuderne på halsen.
Derfor får du nogle gange undersøgt knuden i spytkirtlen og de lokale lymfeknuder med ultralyd. Du får eventuelt taget vævsprøver af lymfeknuderne.
Nogle afdelinger anvender MR-scanning af hovedet og halsen for at undersøge, om kræften har spredt sig. MR-scanning af knuden i spytkirtlen og halsens lymfeknuder anvendes til at vurdere om sygdommen har spredt sig og ved planlægning af eventuel strålebehandling.
PET/CT-scanning er en kombination af en CT-scanning (røntgen) og en PET-scanning, hvor lægen ved hjælp af et radioaktivt sporstof kan se kræftcellers aktivitet i kroppen.
Metoden supplerer de øvrige undersøgelser, men er i mange tilfælde ikke nødvendig. En PET/CT-scanning kan bidrage med yderligere information ved både diagnostik og planlægning af strålebehandling.
Hvis kræft i spytkirtlerne spreder sig til andre organer, sker det oftest til lungerne. Derfor får man som regel foretaget en CT-scanning af lungerne.
Stadieinddeling af sygdommen
Sygdommens stadium er af større betydning for prognosen end de forskellige typer. Stadiet beskriver, hvor udbredt kræften er ved en række undersøgelser.
Stadieinddelingen siger også noget om mulighederne for at blive helbredt. Mulighederne for at blive helbredt er størst, når sygdommen konstateres tidligt og ikke har spredt sig.
Stadieinddeling betyder desuden, at lægen kan kontrollere effektiviteten af den givne behandling ved at se, om sygdommens stadium ændrer sig forstået på den måde, at lægen kan se, om kræften og/eller lymfeknudemetastaser bliver mindre eller forsvinder.
TNM-systemet bruges til at vurdere, hvor udbredt kræften er
TNM er et system, som bruges internationalt til at inddele livmoderhalskræft i stadier. Sygdommens forskellige stadier beskriver, hvor udbredt sygdommen er
TNM-systemet beskriver, hvor udbredt kræften er ved at kategorisere knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.
Hvad sker der, hvis du får diagnosen kræft i spytkirtlerne
Når lægerne har vurderet alle undersøgelsesresultaterne, bliver du indkaldt til samtale med en læge. Lægen vil fortælle dig om den anbefalede behandling og vil forklare behandlingsmulighederne. Det er en god ide at stille spørgsmål til lægen og få hjælp til at træffe beslutning om valg af behandling.
Behandling kræft i spytkirtlerne er oftest operation og ca. halvdelen af patierne får også efterbehandling med stråling.
Det er vigtigt at vide, at selv om lægen kommer med et tilbud om behandling, er det altid patientens egen afgørelse, hvilken behandling man siger ja til. Der kan være muligheder at vælge imellem, og derfor er det en god støtte for mange at have en ven eller familie med til samtalen, så beslutningen kan tages efter en grundig snak om fordele og ulemper. Du har altid ret til at udbede dig betænkningstid, hvis du er i tvivl.
Spørg lægen
Du kan nemt glemme, hvad du vil spørge om, når du først sidder hos lægen. Og måske er det svært at formulere konkrete spørgsmål, der kan give dig svar på det, der bekymrer dig. Her finder du forslag til, hvad du kan spørge lægen om: