Undersøgelser ved spytkirtelkræft
På øre-næse-halskirurgiske afdeling får du fortaget forskellige undersøgelser. Du får først taget en vævsprøve af knuden. Derefter bliver du scannet og får eventuelt foretaget en kikkertundersøgelse, hvis der er behov for det.
Hvis du får symptomer fra en af dine spytkirtler, bør du straks gå til en praktiserende speciallæge i øre-næse-halssygdomme.
Hvis speciallægen vurderer, at det kan dreje sig om kræft i spytkirtlerne, bliver du straks henvist videre til den lokale øre-næse-halskirurgiske afdeling.
På øre-næse-halskirurgiske afdeling får du taget en vævsprøve af knuden, bliver scannet og får eventuelt foretaget en kikkertundersøgelse.
Undersøgelse af almen tilstand
For at lægen kan vurdere din almentilstand, får du taget blodprøver og får foretaget en almindelig lægeundersøgelse og en vurdering af tænderne. Lægen føler også efter eventuelle knuder og hævede lymfeknuder i området omkring halsen.
Vævsprøve som finnålsbiopsi
Det kan kun afgøres, om en knude er godartet eller ondartet ved at undersøge celler fra knuden i et mikroskop. Derfor skal der udtages en prøve fra knuden. Det kaldes en celleprøve, vævsprøve eller en biopsi.
Alle knuder i spytkirtlerne bør undersøges med finnålsbiopsi. Ved en finnålsbiopsi stikker lægen en tynd nål ind i knuden og suger nogle celler ud, eventuelt ultralydsvejledt.
Det gør almindeligvis ikke mere ondt end at få taget en blodprøve. Når lægen har taget cellerne ud fra knuden, bliver de undersøgt i mikroskop for at se, om der er kræftceller tilstede, og i så fald hvilken type kræft det drejer sig om.
Man kan først få stillet diagnosen kræft, når en vævsprøve af knuden (patologisvaret) viser, at der er kræftceller til stede.
Af og til kan finnålsbiopsi ikke give endeligt svar på, om der er tale om kræft. I så fald vil lægen fjerne hele knuden for en sikkerheds skyld.
Ventetiden er den værste – ikke at vide om man er købt eller solgt.
Patologisvar tager tid
Kræft i spytkirtlerne er vanskelig at vurdere i mikroskop og kræver særlig ekspertise, som kan kræve nationalt og ind imellem internationalt samarbejde.
Når lægen skal stille diagnosen under mikroskop, er det nødvendigt at vente på særlige tekniske undersøgelser af vævet. Man kan derfor som regel først få svar efter en til to uger. Det er meget forskelligt, hvor hurtigt patologerne kan stille diagnosen, da vævsundersøgelsen oftest skal sendes rundt til flere forskellige afdelinger.
Øre-næse-halsundersøgelse med kikkert (fiberskopi)
Hvis der er mistanke om, at du har hoved-halskræft, gennemgår du en grundig øre-næse-halsundersøgelse med fiberskopi. Fiberskopi er en kikkertundersøgelse med et fiberskop, hvor lægen fører en tynd slange med lys og en lille kikkert i spidsen gennem det ene næsebor.
Tandundersøgelse og røntgen af kæberne
Hvis du skal have strålebehandling, får du også foretaget en tandlægeundersøgelse og en speciel røntgenundersøgelse af begge kæber (ortopantomografi).
Undersøgelser for spredning
Hvis du har fået konstateret kræft i spytkirtlerne, foretager lægen flere undersøgelser, der kan afgøre, om kræften eventuelt har spredt sig til andre områder i kroppen. Kræft i spytkirtlerne, der spreder sig, spreder sig oftest til lymfeknuderne på halsen og lungerne.
Ultralyd undersøgelse for spredning til lymfebanerne
Kræft i spytkirtlerne kan sprede sig via lymfebanerne til lymfeknuderne på halsen.
Derfor får du nogle gange undersøgt knuden i spytkirtlen og de lokale lymfeknuder med ultralyd. Du får eventuelt taget vævsprøver af lymfeknuderne.
MR-scanning af hovedet og halsen for spredning
Nogle afdelinger anvender MR-scanning af hovedet og halsen for at undersøge, om kræften har spredt sig. En MR-scanning er en billeddiagnostisk undersøgelse, som en CT-scanning. Men i modsætning til en CT-scanning anvendes ikke røntgenstråler, men elektromagnetiske stråler.
MR-scanning af knuden i spytkirtlen og halsens lymfeknuder anvendes til at vurdere om sygdommen har spredt sig og ved planlægning af eventuel strålebehandling.
PET/CT-scanning af hovedet og halsen for spredning
PET/CT-scanning er en kombination af en CT-scanning (røntgen) og en PET-scanning, hvor lægen ved hjælp af et radioaktivt sporstof kan se kræftcellers aktivitet i kroppen.
Metoden supplerer de øvrige undersøgelser, men er i mange tilfælde ikke nødvendig. En PET/CT-scanning kan bidrage med yderligere information ved både diagnostik og planlægning af strålebehandling.
Undersøgelse for spredning til lungerne
Hvis kræft i spytkirtlerne spreder sig til andre organer, sker det oftest til lungerne. Derfor får man som regel foretaget en CT-scanning af lungerne.
CT-scanning er en speciel røntgenundersøgelse, hvor der tages en serie røntgenbilleder, som bearbejdes af en computer. Læs mere om undersøgelserne:
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.