Skip navigation

Ses vi til Stafet For Livet?

Kom og vær med til at fejre livet og samle penge ind til kræftsagen, mens du går eller løber med dit hold til et festligt og rørende døgn ♥️📣🎈🙆🏼‍♀️ Alle kan være med! Gå ind på en af de 44 stafetter for at tilmelde dig et hold, være Fighter eller støtte med et beløb. Vi ses!

""

Spørgsmål og svar

Find svar på spørgsmål om Stafet For Livet

Se alle spørgsmål og svar

Stafet For Livet er et indsamlingsevent, der løber af stablen i hele landet fra maj til september. Ved at deltage støtter du Kræftens bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Som deltager bidrager du til indsamlingen ved at tilmelde et hold og finde lokale sponsorer, som vil støtte de runder, holdet går eller løber.

En stafet kan være stor eller lille og foregå på fx et stadion, i en skov eller en park. En stafet varer som oftest mellem 12 og 24 timer.

Find en stafet nær dig

 

Du kan tilmelde dig et hold, du kender på forhånd, eller et åbent hold, hvor alle kan deltage.

Det koster 150 kr. at deltage som voksen og 75 kr. for børn (under 18 år).

Deltagergebyret går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Find en stafet nær dig

Fighterne er nuværende eller tidligere kræftpatienter og kendes på den gule t-shirt.

Du kan være Fighter både som barn og voksen. Som Fighter er du inviteret med til at gå den første runde af stafetten, den såkaldte Fighterrunde.

På stafetten vil der typisk være et særligt arrangement for dig, hvor du kan møde andre Fightere.

Det koster ikke noget at deltage som Fighter, men hvis du vil deltage på et hold, er deltagergebyret 150 kr.

Find en stafet nær dig

Stafet For Livet er et indsamlingsevent, hvor vi går sammen om at støtte kræftsagen - både lokalt og i 35 lande verden over som en del af det verdensomspændende Relay For Life. De 44 danske stafetter foregår i weekender fra maj - september og foregår både i dag- og aftentimerne. Den primære aktivitet er en holdstafet, hvor man går eller løber rundt på en afmærket rute. Nogle går et par enkelte runder. Andre er med til hele arrangementet og hygger i holdteltet, når de ikke er ude på ruten. Alle kan oprette et hold og invitere familie, venner og netværk til at gå med eller støtte holdets indsamling. Det koster 150 kr. for voksne og 75 kr. for børn at deltage, og pengene bliver regnet med i holdets indsamling. Udover deltagergebyret kan man samle ind gennem sponsorater - fx et beløb pr. gået runde.  Du kan støtte ved at donere et beløb eller købe en lyspose, hvor du skriver en personlig hilsen til en person, der har brug for din støtte, eller som du mindes. Har du eller har du selv haft kræft? Så er du inviteret med som æresgæst - eller "Fighter" som vi kalder det. Fighterne går altid den første runde på stafetten iført gule T-shirts for at vise, at man kan leve med og overleve kræft.

Følg os!

Få nyheder og gode historier om Stafet For Livet på vores Facebookside.

Stafet For Livet Facebook

Vil du være frivillig?

Preben har været frivillig til Stafet For Livet, siden han mistede sin datter til kræft. Vil du også give en hånd med på din lokale stafet?

Bliv frivillig