Skip navigation

Stafet for livet, Bornholm

Lørdag d. 30-08-2025 kl. 12:00 til søndag d. 31-08-2025 kl. 10:00

Rønne Stadion Nord, Torneværksvej 1

Om stafetten

Herunder kan du læse mere om stafetten. Du kan også finde stafettens program, kontaktoplysninger på frivillige og lister over samarbejdspartnere og virksomhedsdonorer.

""

Ofte stillede spørgsmål

Som holddeltager kan du tage telt med, så du og dine holdkammerater kan overnatte på pladsen. Det er også rart at have et telt med, så de deltagere, der ikke er på banen, har mulighed for at sidde ved teltet.

Det er en god ide at medbringe stole og borde og også gerne en lyskæde, da vi jo også er aktive om natten . Derudover er det altid festligt, hvis I pynter teltet. Det kan fx. være i et tema, der passer til jeres holdnavn eller med sponsorlogoer eller andet.

Ved ankomst til stadion vil I blive anvist en plads, hvor I kan stille jeres pavillon / telt op.

Du bestemmer selv, hvor stort dit hold skal være, men holdet skal have minimum én deltager på banen i det døgn, stafetten varer. Den typiske størrelse hold er 10-20 personer. Hvert hold har en holdkaptajn, der står for at koordinere og kommunikere med holdet.

Du tilmelder dig som holddeltager eller holdkaptajn her

Mange hold synes, det er motiverende at samle ind til Stafet For Livet og på den måde gøre en forskel i kampen mod kræft. Du kan læse mere om indsamling for hold her.

Alle, der har hørt ordene ”Du har kræft” kan deltage som Fightere til stafetten. Det vil sige nuværende og tidligere kræftpatienter.

Fighterne, der er stafettens æresgæster, går den første runde på banen iført gule t-shirts og er på den måde det hångribelige bevis på at kampen mod kræft nytter. Efter Fighterrunden er der et særligt program for Fighterne med mad og underholdning.

Læs mere om at være Fighter og tilmeld dig her.

Stafetbanen er 400 meter lang, så alle uanset alder og helbred har stort set alle mulighed for at være med. 

Den forholdsvis korte bane betyder også, at man hele tiden føler sig som en del af arrangementet, når man er på banen, og at man kan mærke fællesskabet og sammenholdet mellem deltagerne.

En smuk del af Stafet For Livet er, at vi tænder lys for dem, der kæmper mod kræft eller dem som vi har mistet. 

Du kan enten tænde et lys her på hjemmesiden eller til stafetten. Det koster 50,-kr.

Hvis du tænder lys her på hjemmesiden, sørger vi for, at din hilsen bliver skrevet på en lyspose og bliver sat op som en del af lysceremonien.

Lysceremonien foregår, når mørket falder på og varer omkring 15-30 minutter. Du kan se det tidspunktet for lysceremonien i programmet.

Der vil være mulighed for at købe mad og drikkelse på pladsen.

Stafettens frivillige står for tilberedning og servering af maden og overskudet går til kampen mod kræft.

 

Frokost lørdag fra kl.12

Sandwich med skinke/ost eller roastbeef: 25,-kr.

 

Aftensmad - buffet enten med kød eller vegetar kl. 18 til 20: 60,-kr.

Kyllingebryst

Flæskesteg

Vegetarbøf

Diverse salater

Flutes, hummus, oliven

Kartoffelsalat

 

Natmad kl. 22 til ca. 24

Pølse m. brød: 25,-kr.

 

Morgenmad søndag kl. 7.00: 30,-kr.

Buffet: Brød, yoghurt, müsli, ost, marmelade, pålæg, juice, te og kaffe

 


KIOSKEN SÆLGER:

Vand 5,-kr.

Most 10,-kr.

Dåse sodavand 10,-kr.

Et glas vin 20,-kr.

Fadøl 25,-kr.

 

Madbillet til aftensmad købes i kiosken.

Kiosken er åben fra kl. 12 til ca. 24


PS: alle fødevarer samt drikkevarer er gavmildt sponsoreret af det bornholmske erhvervsliv og hele overskuddet ved salg går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse (10 % til lokalforeningen her på øen).

Der vil ligeledes kunne købes kaffe og kage ved diverse holdboder på pladsen.

Det koster 150 kr. at tilmelde sig som holddeltager til Stafet For Livet. For børn og unge under 18 år koster det 75 kr at deltage på et hold. Du kan tilmelde dig et hold her.

Det er gratis at deltage som Fighter til Fighterrunden og Fighterarrangementet.

Tilskuere er også velkomne på pladsen.

Der vil være underholdning i løbet af det døgn, stafetten varer. Der er en blanding af musik og aktiviteter.

Hovedparten af underholdning og aktiviteter vil være gratis, men der kan være enkelte aktiviteter, hvor vi beder om et mindre beløb. Pengene går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Du kan se programmet her.

Stafet For Livet foregår et døgn for at symbolisere, at kræftpatienter kæmper mod kræften døgnet rundt. Derfor skal stafetholdene også have mindst en deltager på banen i det døgn, stafetten varer (NB: dette bliver dog ikke kontrolleret :-)

Mange holddeltagere beskriver, hvor indtryksfuldt det er at gå på banen om natten eller når solen står op.

Stafet For Livet er et røgfrit arrangement. Rygere er selvfølgelig meget velkomne, men røgen må ikke komme med på stafetpladsen.

Vi opstiller "askebægere" lige udenfor pladsen.

For at kunne indsamle midler til Kræftens Bekæmpelses arbejde er vi afhængige af, at private og firmaer, som vil støtte stafetten. Du kan enten vælge at støtte stafetten med en generel donation eller ved at donere produkter eller tjenesteydelser. Derudover kan du også vælge et støtte et hold eller en holddeltager.

Du kan læse mere om at støtte her.

Nej slet ikke. Stafet For Livet er for alle uanset alder, helbred eller form. Det er helt op til holddeltagerne selv, om de vil løbe eller gå eller gå med rolator.

Det vigtigste er, at holddeltagerne sammen kommer gennem det døgn, stafetten varer. I vores tilfælde på Bornholm: 22 timer (lør.kl.12 til søn.kl.10).

Mange hold synes, det er meningsfuldt og motiverende, at indsamle penge til kræftsagen både inden og under stafetten. I bestemmer selv, hvor meget og hvordan I vil samle penge ind. Som holddeltager kan du blandt andet:

  • Lave aktiviteter inden og under stafetten, der kan samle penge ind.
  • Finde sponsorer, som vil støtte dit hold med et beløb for hver runde, der bliver gået på banen
  • Find en sponsor, der vil betale for at få sit logo på de T-shirts, holdet bærer til stafetten
  • Få sponsorer til at matche det beløb, som dit hold samler ind
  • Sætte et mål for at hver holddeltager skal sælge x-antal lysposer før stafetten.
     

Ved en fælles indsats kan holdet nå langt. Alle beløb, der indsamles via Stafet For Livet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Bemærk:

  • Alle beløb indsamlet i forbindelse med Stafet For Livet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde for forskning, forebyggelse og patientstøtte
  • Der kan ikke indsamles midler til andre organisationer, enkeltsager og lignende aktiviteter via Stafet For Livet
  • Indsamlede midler skal indbetales via hjemmesiden www.stafetforlivet.dk senest 14 dage efter afholdelsen af stafetten eller kontant til arrangørerne på stafetten
  • Vær opmærksom på, at hold i følg Spillemyndigheden (en koncern under SKAT) ikke tillader, at hold laver tombolaer, lotterier og andre konkurrencer, hvor deltageren betaler for at være med og hvor udtrækningen af gevinst beror på tilfældighed.
  • Bemærk, at SKAT kræver, at der skal betales præmieafgift af alle præmier på over 200 kr. i vejledende udsalgspris. Præmieafgiften udgør 17,5% af den del, af prisen, der overstiger 200 kr.

På hjemmesiden kan du som holdkaptajn gøre følgende, når du er logget ind:

  • Tilmelde flere deltagere til dit hold
  • Invitere folk til dit hold
  • Redigere dit hold
  • Downloade QR-koder til donation til holdet og til salg af momsberettigede varer