Fortællinger fra Brysternes Motionsdag

Trods kemo blev motionsløb til en fast tradition for Line og hendes familie

Det kom som et kæmpe chok, da Line Rasmussen som kun 27-årig fik konstateret brystkræft. Med et stod hun over for et omfattende behandlingsforløb med operation, fertilitetsbehandling, kemoterapi og stråler.

Alligevel nægtede Line at lade kræften styre sit liv. Midt i sin kemoterapi besluttede hun sig for at deltage til Brysternes Motionsdag sammen med sin mand og familie.  

- I dagens anledning havde jeg taget en lyserød paryk på, som jeg også endte med at have på til min sidste kemobehandling. Både min mand, familie og jeg nød at gå en tur for den vigtige sag sammen med så mange andre mennesker, fortæller Line. 

For hende var dagen ikke bare en gåtur, men en oplevelse der vakte nogle helt særlige følelser.

- Det er en ret speciel følelse, når man selv er en af dem, der har brug for hjælp og støtte. Jeg følte mig enormt taknemmelig, husker hun. 

Dagen gjorde stort indtryk, og derfor har Line og hendes familie også besluttet at gøre det til en fast tradition at deltage til Brysternes Motionsdag.

I dag er Line i antihormonbehandling og er heldigvis kræftfri. Hun ser frem til september næste år, hvor hun igen vil fejre livet og fællesskabet med dem, hun holder af.

Veninder går i Gilleje for at støtte Kristine og tusindvis af kvinder

På Kristine Foss Annesens terrasse er alt badet i lyserødt. Lyserøde guirlander hænger fint under det overdækkede tag, og på bordet matcher levende lys, servietter og krus i forskellige lyserøde nuancer.  

Det er dog ikke alle dage, at Kristines terrasse indbyder til lyserød hygge som nu. På denne særlige dag i september samler Kristine hvert år sine nærmeste veninder til Brysternes Motionsdag for at markere en særlig tid i hendes liv. 

I 2018 blev Kristine diagnosticeret med HER2-positiv og østrogenfølsom brystkræft. Det blev starten på et forløb med kemoterapi, operation og stråler. Heldigvis reagerede Kristines krop godt på behandlingen, og i 2020 blev hun erklæret rask efter sin antistofbehandling. 

Siden da har Kristine holdt fast i at samle sine veninder på terrassen til Brysternes Motionsdag, hvor de sammen deltager fra deres egen lokation i Gilleleje.

Først begiver de sig ud på en ca. 10 km lang gåtur, iført lyserøde t-shirts og med balloner, der sætter fokus på brystkræftsagen. Bagefter venter den hyggelige frokost, hvor snakken går livligt, og lyserøde detaljer minder dem om formålet med dagen.

Helle blev rørt til lyserødt motionsløb: ’Her føler man sig aldrig alene’

Da telefonen ringede fra Hillerød Hospital, vidste Helle Jetsmark, at der ventede alvorlige nyheder. Lægen informerede hende om, at en kontrolmammografi havde afsløret brystkræft. 

”Jeg skal ud at fejre min søns fødselsdag i aften, hvordan skal jeg kapere det?,” var Helles første tanke efter den chokerende besked. Og da hun senere ankom til fødselsdagen og kiggede på sin søn, fik tårerne også frit løb. 

Med en kræftpakke foran sig, blev Helle hurtigt kastet ud i et forløb, der omfattede både kemoterapi og store beslutninger om sin behandling. Kemoterapien viste sig dog hurtigt at være en udfordring, både fysisk og psykisk. 

Bivirkningerne ramte hårdt. Helles hud og negle blev sorte, og en frygt for varige skader førte til, at behandlingen måtte stoppes.

- Jeg fik buddet om at få halv dosis kemo eller operation. Jeg valgte operationen, for jeg ville ikke udsætte mig selv for at skulle have bivirkninger resten at livet, fortæller Helle.  

Kun to og en halv måned efter sin første operation stod Helle klar på Charlottenlund Travbane for at deltage til Brysternes Motionsdag. Her mødte hun et fællesskab, hvor tusindvis af mennesker gik og løb side om side med samme mål – nemlig at støtte brystkræftramte. 

- Jeg så andre deltagere med skilte, hvor der stod: ”Jeg går for min mor”, ”Jeg går for min søster” og ”Jeg går for mig selv”, siger Helle. 

For Helle var det et følelsesladet møde med andre, der også var berørt af kræft.

- Det var en rigtig god og sjov dag, men det ramte også noget i mig at se og høre om, hvorfor andre deltog i løbet. Det gav en følelse af samhørighed og fællesskab. Selvom det er et stort arrangement, føler man sig aldrig alene, siger hun.