Gennembrud inden for brystkræftforskning
Kræftens Bekæmpelse driver selv og støtter brystkræftforskning rundt om i landet. Nedenfor kan du læse mere om de største gennembrud siden 2000
Forskningsresultater og fremskridt 2000-2019
2000: Midlet Herceptin introduceres til behandling af aggressiv og fremskreden cancer.
2002-2004: Ny målrettet kirurgi indføres for at skåne patienter for større operationer i armhulen.
2003: Det fastlås mere præcist, at alkohol øger risikoen for brystkræft.
2004: Der kommer mere præcise oplysninger om, at brugen af hormoner i overgangsalderen kan fordoble kvinders risiko for brystkræft.
2006: Forskerne finder nye genforskelle, som betyder øget risiko for arvelig brystkræft.
2007: Mammografikontrol for alle kvinder fra 50 år indføres.
2009: Forskerne arbejder med at finde biomarkører, som kan bruges til at opdage brystkræft på et tidligt stadium.
2010: Forskerne beskriver metoder, som på sigt vil gøre det muligt at finde biomarkører, som kan pege på den bedste form for kemoterapi til den enkelte kvinde.
2013: Kræftens Bekæmpelse arbejder på en vaccine med et protein, som kvinder med en særlig type brystkræft (triple-negativ) kan få glæde af.
2016: Et radioaktivt jodkorn og en geigertæller bruges i en nyudviklet metode til at markere og finde små kræftknuder i brystet.
2017: 50 nye små genændringer, som kan påvirke risikoen for at udvikle brystkræft, kortlægges.
2019: Genetisk analyse af den enkelte kræftknude medfører, at ca. 150 kvinder om året slipper for at modtage kemoterapi, da analysen viser, at disse kvinder ikke har gavn af behandlingen.
Dit bidrag gør det muligt at forske i brystkræft
Når du støtter Støt Brysterne, er du med til at skabe muligheden for banebrydende forskning indenfor brystkræft. Hvert år rammes ca. 5.000 kvinder af brystkræft. Dit bidrag er med til at gøre en forskel for dem, der har brystkræft inde på livet - både patienter og pårørende. Læs her om nogle af forskningsprojekterne.
Forskningsprojekter om brystkræft