Deltag med din webshop
Slip Lyserød Lørdag løs i din webshop og vær med i den landsdækkende lyserøde indsamlingsfest 4. oktober 2025. Til Lyserød Lørdag bestemmer du selv, hvad du har lyst til at arrangere. Alle kan være med, og alle beløb gør en forskel. Læs med her og bliv inspireret til dit Lyserød Lørdag-arrangement.
Alle kan være med i Lyserød Lørdag
Når du deltager med din webshop, bestemmer du selv, hvad du har lyst til at arrangere. Det eneste krav er, at du afholder en indsamlingsaktivitet i uge 40 til fordel for brystkræftsagen. Kun fantasien sætter grænser! Læs med her og find inspiration til din webshops Lyserød Lørdag-arrangement.
Idéer til digitale indsamlingsaktiviteter
- Tilbyd et lyserødt tillæg, hvor du ved indkøbskurven giver kunderne mulighed for at runde op med en mikrodonation på 10, 20 eller 50 kr., som går til sagen. Du kan evt. vælge at fordoble kundens bidrag
- Donér en del af overskuddet på Lyserød Lørdag eller i hele uge 40 - f.eks. en procentdel af hvert salg eller en fast sum pr. solgt vare
- Sæt lyserøde priser på en række produkter, hvor overskuddet fra salget doneres til sagen. Du kan også lancere en kollektion med lyserøde produkter designet til anledningen
- Lav en auktion på din webshop, hvor kunderne kan byde på produkter eller oplevelser. Du kan donere en del af overskuddet fra auktionen til Lyserød Lørdag
- Skab en online lead-konkurrence på din webshop. Som præmie kan du donere en gave fra virksomhedens varesortiment. Du kan vælge at donere x antal kroner pr. deltagelse
SoMe-grafikker
Når du tilmelder dig Lyserød Lørdag og laver en indsamlingsaktivitet, modtager du et link til SoMe-grafikker. Pakken indeholder lækkert lyserødt billede-content målrettet dine Facebook, Instagram og LinkedIn-kanaler. Skab det ultimative lyserøde univers med reels, coverbilleder og in feed-opslag, som du frit kan sammensætte på lige den måde, der passer ind i dit univers.
SoMe-grafikkerne modtager du i din kvitteringsmail, når du tilmelder dig årets Lyserød Lørdag.
Grafikkerne må bruges i uge 39 og 40.
Inspiration til oppyntning
Gør jeres univers lyserødt
Tiltræk flere besøgende ved at gøre dit digitale univers lyserødt og vis, at I deltager i Lyserød Lørdag. Du kan f.eks. kreere lyserøde produktbilleder, bannere, splashes mm. til din webshop. Brug gerne Lyserød Lørdags logoer til din digitale markedsføring i uge 39 og 40.
Køb vores digitale oppyntningspakke
Med vores digitale oppyntningspakke gør vi det let for dig at markedsføre dine indsamlingsaktiviteter på dine sociale medier. Du får masser af lyserødt film- og billede-content målrettet både Facebook, Instagram og LinkedIn. Skab synlighed med stories, reels, coverbilleder og in feed-opslag. Med i pakken får du inspirerende guidelines til, hvordan du kan målrette indholdet til din indsamlingsaktivitet.
Spred lyserød stemning på kontoret
Hvis I vil sprede den lyserøde energi på jeres kontorer, har I også mulighed for at tilkøbe fysisk oppyntning i form af balloner, flag, vimpler mm.
Både digital og fysisk oppyntning kan købes fra primo august på lyserødlørdag.dk.
Når du køber oppyntning og andre materialer i webshoppen, støtter du samtidig brystkræftsagen.
Lyserød Lørdags logoer
Når du tilmelder din virksomhed Lyserød Lørdag kan du:
- benytte Lyserød Lørdags støttelogo og sløjfe til kommunikation og markedsføring i uge 39 og 40
- benytte Lyserød Lørdags støttelogo og sløjfe til salg og indsamlingsaktiviteter i uge 40
- bruge logoerne på udvalgte elementer og medier i din markedsføring
NB: Logoerne må ikke placeres på produkter og emballage og må ikke benyttes til kommunikation og salg via forhandlere.
Bliv set på det lyserøde Danmarkskort
Din webshop kan blive set, når du er med til at male Danmark lyserød!
På www.støtbrysterne.dk og www.lyserødlørdag.dk vises alle de mange lyserøde aktiviteter, som afholdes i forbindelse med Lyserød Lørdag. På den måde bliver din virksomhed og indsamlingsaktivitet markedsført, og folk har mulighed for at opdage og støtte op om din webshop.
Når du tilmelder dig Lyserød Lørdag, bliver din webshop automatisk eksponeret på Danmarkskortet, som er synligt i hele september og frem til Lyserød Lørdag 5. oktober 2025.
Vi glæder os til at have dig med til vores lyserøde fest!