Grafikker, logoer og materialer
Pynt op og skab en lyserød fest! Pynt din virksomhed, butik eller webshop med Lyserød Lørdag-materialer og tiltræk besøgende. Find materialer og inspiration til, hvordan du kan pynte op og vise, at I er med i Lyserød Lørdag.
SoMe-grafikker
Når du tilmelder dig Lyserød Lørdag og laver en indsamlingsaktivitet, modtager du et link til SoMe-grafikker. Pakken indeholder lækkert lyserødt billede-content målrettet dine Facebook, Instagram og LinkedIn-kanaler. Skab det ultimative lyserøde univers med reels, coverbilleder og in feed-opslag, som du frit kan sammensætte på lige den måde, der passer ind i dit univers.
SoMe-grafikkerne modtager du i din kvitteringsmail, når du tilmelder dig årets Lyserød Lørdag.
Grafikkerne må bruges i uge 39 og 40.
Lyserød Lørdags logoer
Når I som virksomhed, webshop eller handelsstandsforening tilmelder jer Lyserød Lørdag, kan I:
- benytte Lyserød Lørdags støttelogo og sløjfe til kommunikation og markedsføring i uge 39 og 40
- benytte Lyserød Lørdags støttelogo og sløjfe til salg og indsamlingsaktiviteter i uge 40
- bruge logoerne på udvalgte elementer og medier i din markedsføring
NB: Logoerne må ikke placeres på produkter og emballage og må ikke benyttes til kommunikation og salg via forhandlere.
Køb Lyserød Lørdag-materialer
Pynt op og bliv synlig som virksomhed og som by
Fra medio august er der i vores webshop mulighed for at købe forskellige oppyntningsmaterialer og merchandise med alt fra flag, vimpler, plakater, klistermærker, streamere og balloner til t-shirts, indpakningskit og muffinsforme.
Køb oppyntning til din virksomhed, eller - hvis I deltager i Lyserød Lørdag som handelsstandsforening - køb materialer til jeres medlemsbutikker eller opfordr dem til selv at købe. Det er en nem måde at gøre jeres opbakning synlig og samtidig støtte sagen.
Når du køber materialer og produkter i webshoppen, støtter du samtidig brystkræftsagen.
Salg af oppyntning og merchandise starter medio august.
Lyserød Lørdag
Inspiration
Vis, at I er med i Lyserød Lørdag
Find inspiration til oppyntning i din butik og virksomhed
Lyserød Lørdag
Inspiration
Slip kreativiteten løs i din webshop
Køb den digitale oppyntningspakke:
Med vores digitale oppyntningspakke gør vi det let for dig at markedsføre dine indsamlingsaktiviteter på dine sociale medier. Du får masser af lyserødt film- og billede-content målrettet både Facebook, Instagram og LinkedIn. Skab synlighed med stories, reels, coverbilleder og in feed-opslag. Med i pakken får du inspirerende guidelines til, hvordan du kan målrette indholdet til din indsamlingsaktivitet. Du finder den i vores webshop fra medio august.
Find kreativiteten frem:
Du kan også selv kreere lyserøde produktbilleder, bannere, splashes, GIFs, USP-barer mm.
Brug gerne Lyserød Lørdags logoer til din markedsføring i uge 39 og 40.
Se herunder, hvordan Cocopanda og Whiteaway har gjort i deres online universer:
Idékatalog og informationsfolder
Er du virksomhed og nysgerrig på at vide mere om, hvad det vil sige at deltage i Lyserød Lørdag?
Eller er du fra en city- eller handelsstandsforening, som gerne vil engagere jeres medlemmer?
Her finder du en folder med information om Lyserød Lørdag, og hvordan du som virksomhed kan deltage med indsamlingsaktiviteter til støtte for brystkræftsagen.
Du kan også se vores idekatalog med forslag til nemme indsamlingsaktiviteter til inspiration.
Vi glæder os til at have jer med til vores lyserøde fest!
Få idéer til din indsamlingsaktivitet
Få inspiration til nemme indsamlingsaktiviteter for dig og din virksomhed til Lyserød Lørdag - download idékataloget her
Download idékatalogEr du nysgerrig på at vide mere om, hvad det vil sige at deltage i Lyserød Lørdag? Find mere information om Lyserød Lørdag, og hvordan du som virksomhed kan deltage med indsamlingsaktiviteter til støtte for brystkræftsagen.
Download folder