En frivillig medarbejderindsats, der gør en forskel
Leder jeres virksomhed efter et projekt, der skaber sammenhold, øger medarbejderstoltheden og viser omverdenen, at I tager socialt ansvar?
Vi kan skræddersy jeres frivilligindsats, så det bliver et samarbejde, der giver mening for begge parter, og som vil gøre en stor forskel for de mange danskere, der er berørt af kræft.
Frivillighed er grundstenen
Vi vil et liv uden kræft! Det er dét, vi arbejder for i Kræftens Bekæmpelse med det frivillige engagement som grundsten og bærende element i vores forenings arbejde. Mange gør i dag en uvurderlig frivillig indsats for kræftsagen, og det frivillige engagement i Kræftens Bekæmpelse er allerede solidt. Der er dog altid behov for en hjælpende hånd hos Kræftens Bekæmpelse. Vil I være en del af det frivillige fællesskab?
Hjælp og støtte til jer, der vil være frivillige
Når I er frivillige for Kræftens Bekæmpelse, er I med til at understøtte misionen om, at færre får kræft, at flere overlever kræft, og at flere får et bedre liv med og efter kræft. Som en beskeden tak og hjælp er der derfor udviklet en frivilligstrategi til at understøtte de mange frivillige fællesskaber i vores forening.
Er din virksomhed interesseret i corporate volunteering?
Vi håber, at I kunne være interesseret i corporate volunteering til fordel for den livsvigtige kræftsag. Vi står klar til at hjælpe jer med at finde frem til et samarbejde, som giver mening for jer og jeres medarbejdere, og som vil gøre en stor forskel for de mange, der er berørt af kræft.
Vil I vide mere?
Hvis du som virksomhed eller fond er interesseret i at høre nærmere, så kontakt os endelig. Vi sidder klar til at hjælpe jer med produktudvikling, sparring på branding materiale og gode ideer til forretningsudvikling.