Mindegaver
Når en kær person er gået bort, kan en mindeindsamling til kræftsagen være et smukt og meningsfuldt alternativ til blomster ved bisættelse eller begravelse.
Når en kær person er gået bort, kan en mindeindsamling til kræftsagen være et smukt og meningsfuldt alternativ til blomster ved bisættelse eller begravelse.
En mindegave er en velgørende donation, som gives i forbindelse med en bisættelse eller begravelse - eller som en tilbagevendende donation, for eksempel på årsdagen for dødsfaldet. Klik her for at læse mere om mindegaver.
Hvad er en mindegave?Hele tre gange i årene 1982-2007 fik Birgit Dalskov den svære besked – hun havde kræft. I mange år fulgte ægteparret Birgit og Jan derfor kræftsagen, både som faste støtter, men også som patient og pårørende. Birgit var derfor ikke i tvivl, da hun skulle planlægge sin sidste rejse.
Læs Birgits historieHar du yderligere spørgsmål om mindegaver, er du altid velkommen til at kontakte vores servicecenter på tlf.: 35 25 75 40, mandag-fredag kl. 9-15 eller på e-mail: mindegave@cancer.dk
Kontakt osEn mindegave er et smukt og meningsfuldt farvel.
Når tiden kommer til at sige det sidste farvel, kan det være afdødes eller nærmeste pårørendes ønske at støtte kræftsagen.
En mindegave er en velgørende donation, som oftest gives i forbindelse med bisættelser eller begravelser i stedet for eller sammen med blomster.
Nogle vælger også at give en mindegave igen og igen - det kan for eksempel være på årsdagen for dødsfaldet, på fødselsdagen eller i forbindelse med højtider.
Hver gang Kræftens Bekæmpelse modtager en mindegave, vækker det et håb for de mere end 45.000 mennesker, der hvert år rammes af kræft. For ikke at tale om de mange tusinde mennesker, der allerede lever med og kæmper mod en kræftsygdom.
Hver mindegave støtter forskning, forebyggelse og hjælp til kræftpatienter og pårørende.
En digital mindeindsamling er en personlig indsamlingsside, hvor du sammen med familie og venner har mulighed for at mindes og hylde en person, som er gået bort – samtidig med at du samler penge ind til kræftsagen.
Sådan støtter du en digital mindeindsamling
Hvis de pårørende har valgt at oprette en digital mindeindsamling, har du her mulighed for at støtte den. Din donation støtter forskning, forebyggelse og hjælp til kræftpatienter og pårørende.
Støt en online mindeindsamling
Sådan støtter du en mindeindsamling, som ikke ligger digitalt
Har nærmeste pårørende opfordret til at støtte en mindeindsamling, og kan du ikke finde den digitalt, så kan du i stedet give en mindedonation ved at udfylde denne formular og oplyse navn på afdøde.
Når du giver en mindedonation og oplyser afdødes fulde navn, vil nærmeste pårørende modtage en ugentlig oversigt med navne på dem, der har doneret samt eventuelle hilsner. Vi oplyser kun navn på giverne og ikke donationens størrelse.
Dette er en stor hjælp for mange pårørende, som gerne vil sende personlige takkekort til dem, der har støttet Kræftens Bekæmpelse.
Bemærk, at der kun sendes en oversigt, hvis der er givet nye mindegaver i den indeværende uge.
Ofte kommer der donationer længe efter begravelsen eller bisættelsen har fundet sted, og derfor kan nærmeste pårørende altid kontakte Medlemsservice på tlf.:35 25 75 40 og rekvirere en opdateret giverliste.
Ved online indsamlinger kan de nærmeste pårørende gå ind på deres personlige indsamling for at se en oversigt over donationer.
Ønsker du at give en velgørende mindegave via bankoverførsel, eller er du bosiddende i udlandet, så se her, hvordan du gør. Det er vigtigt, at du husker at mærke indbetalingen med afdødes fulde navn.
Er der et ønske om, at familie og venner betænker Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med et dødsfald? Her kan du se eksempler på, hvordan man kan formulere det i dødsannoncen.
Når du giver en mindedonation eller støtter en mindeindsamling, støtter du Kræftens Bekæmpelses arbejde inden for vores tre hovedområder: forskning, patientstøtte og oplysning. Kun 4% går til administration.
Forskning i bedre muligheder for at opdage kræft i tide, for at gøre behandlingerne skånsomme og effektive og for at sikre, at flere har et godt liv efter kræft.
Støtte og gratis rådgivning af patienter og pårørende foregår på vores Kræftrådgivninger i hele landet, via Kræftlinjen, chatforums mm. Hvert år hjælper vi mere end 100.000 danskere.
Fire ud af ti kræfttilfælde kan forebygges. Vi arbejder derfor fortsat på at fortælle, hvordan de gode råd kan omsættes til konkret adfærd, der mindsker risikoen for kræft.