Din støtte går til kræftramte og pårørende
Dit bidrag er afgørende. Kun 3 pct. af vores indtægter kommer fra det offentlige, resten er indsamlede midler.
Et liv uden kræft
1 ud af 3 får kræft. 2 ud af 3 bliver pårørende. Når du støtter Kræftens Bekæmpelse, bidrager du til vores arbejde og er med til at gøre en forskel for de mange danskere, der bliver ramt af kræft.
Takket være den brede folkelige opbakning bliver der lyttet til Kræftens Bekæmpelse. Både på Christiansborg, i regionerne og på sygehusene. Derfor behandles kræft i dag som akut sygdom, derfor er der indført pakkeforløb for samtlige kræftformer, og derfor har patienter klare rettigheder.
Hvad går min støtte til?
Din støtte
- gør det muligt at forske i kræft og behandlingen af kræft
- gør os bedre til at forebygge kræft
- gør en forskel for mennesker ramt af kræft
60 % går til forskning
Forskning redder liv. Kræftens Bekæmpelse sender 2/3 af de indsamlede midler videre til forskning. Vi er i de seneste år kommet væsentlig længere i vores viden om, hvad kræft er, og hvordan kræftsygdomme forebygges og helbredes.
I 2021 uddelte Kræftens Bekæmpelse 415 millioner kroner til kræftforskning.
25 % går til patient- og pårørendestøtte
Kræftens Bekæmpelse har kræftrådgivninger og rådgivningstilbud flere end 44 steder i landet med tilbud om gratis rådgivning og støtte til kræftpatienter, pårørende og efterladte. Årligt har kræftrådgivningerne og Kræftlinjen cirka 100.000 kontakter. Det er psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker og læger, der primært tager sig af dette arbejde. Men også et voksende antal frivillige, som selv har været berørt af kræft, gør en uvurderlig indsats.
Kræftens Bekæmpelse indsamler, udvikler og formidler konstant ny viden og metoder til gavn for kræftpatienter, og der er et stort fokus på at hjælpe kræftramte til at få et samlet og godt patientforløb.
11 % går til forebyggelse af kræft
I dag kender vi årsagerne til omkring en tredjedel af de ca. 45.000 kræfttilfælde, som hvert år opdages i Danmark. Vi kan med vores nuværende viden forebygge fire ud af 10 kræfttilfælde.
Kræftens Bekæmpelse har landets største videnscenter for forebyggelse af kræft. Her arbejder specialister hver dag for at hjælpe befolkningen med at nedsætte deres risiko for at få kræft. Arbejdet er baseret på solid forskning om de største risikofaktorer for kræft og analyser af befolkningens sundhedsadfærd.
4 % går til administration
Administrationsudgifterne dækker en række fælles funktioner såsom bestyrelse, udvalg og direktion. Hertil kommer økonomi, IT og fælles ejendoms- og personaleforvaltning.
Gør en forskel som medlem
Som medlem er du med til at komme den sygdom, der berører flest, til livs. Du støtter kræftforskning, forebyggelse og rådgivning.
Bliv medlem nuGiv et bidrag til kræftsagen
Støt nu og banebrydende forskning, forebyggelsesinitiativer og oplysning, samt gratis støtte og rådgivning til patienter og pårørende.
Støt nu og red liv