Ønsk dig gaver, der støtter kræftsagen
Opret en indsamling som venner og familie kan støtte i forbindelse med din fødselsdag, bryllupsdag eller en anden betydningsfuld mærkedag.
Opret en indsamling som venner og familie kan støtte i forbindelse med din fødselsdag, bryllupsdag eller en anden betydningsfuld mærkedag.
For at starte din indsamling i forbindelse med din mærkedag, skal du først oprette dig som bruger – det tager kun et øjeblik, og vi guider dig hele vejen. Når din profil er klar, kan du navngive din indsamling og dele den med venner og familie.
Start med at oprette en bruger. Det er hurtigt og enkelt.
Giv din indsamling et navn, og fortæl kort om din mærkedag – hvad enten det er en fødselsdag, bryllup eller noget helt tredje.
Del linket til din indsamling med venner og familie på sociale medier, og gør det nemt for dem at støtte den gode sag.
Du kan også give en velgørende gave til en, du holder af, i forbindelse med en fødselsdag, et jubilæum eller en anden festlig anledning.
Da Bente og Flemming skulle fejre deres 65- og 70-års fødselsdag, ønskede de sig donationer til kræftsagen i stedet for traditionelle gaver. Bente har mærket på egen krop, hvor godt pengene er givet ud, da hun er uhelbredelig syg med bughulekræft: 'Undervejs i min behandling har jeg været med i et forskningsforsøg, og har i den forbindelse fået øjnene op for, hvor vigtigt forskning er – og at vi bør støtte det, så flere kan blive helbredt eller leve længere med sygdommen'.
Undervejs i planlægningen af Jeannie og Kajs kobberbryllupsdag faldt snakken ganske naturligt på gaverne: 'Hvad ønsker vi os,' spurgte Jeannie sin mand? Parret kom hurtigt frem til, at de ikke manglede noget – og at de hellere ønskede at benytte lejligheden til at gøre noget godt for en vigtig sag.
Læs historienHar du yderligere spørgsmål til gavedonationer og indsamlinger ved mærkedage, er du altid velkommen til at kontakte vores servicecenter på tlf.: 35 25 75 40, mandag-fredag kl. 9-15, eller på e-mail: maerkedage@cancer.dk
Kontakt osDonationer i anledning af en mærkedag støtter Kræftens Bekæmpelses indsats inden for vores tre hovedområder: forskning, patientstøtte og oplysning. Kun 4% af beløbet går til administration.
Forskning i bedre muligheder for at opdage kræft i tide, for at gøre behandlingerne skånsomme og effektive og for at sikre, at flere har et godt liv efter kræft.
Støtte og gratis rådgivning af patienter og pårørende foregår på vores Kræftrådgivninger i hele landet, via Kræftlinjen, chatforums mm. Hvert år hjælper vi mere end 100.000 danskere.
Fire ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges. Vi arbejder derfor fortsat på at fortælle, hvordan de gode råd kan omsættes til konkret adfærd, der mindsker risikoen for kræft.