Genbrugsbutikken er mit sociale fitnessrum

- Min tidligere genbo var frivillig i Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik og fortalte altid begejstret om det. For syv år siden var jeg så et sted i mit liv, hvor jeg følte, at jeg skulle noget mere end at være bogholder. Jeg havde behov for at udfordre mig selv, så jeg tog ned i genbrugsbutikken, som dengang lå i Snekkersten, for at tilbyde min hjælp, mindes Jeanette.

Oprindeligt er Jeanette uddannet frisør, og i sine unge dage havde hun sin egen frisørsalon. Men frisørfaget tærede så meget på hendes kræfter, at hun til sidst måtte sælge den. I stedet kastede hun sig over en kontoruddannelse, og de sidste mange år har hun arbejdet som bogholder i sin mands fotobutik på Torvegade i Helsingør.

Frivilligarbejdet er kravlet ind under huden på mig

Selv om Jeanette var glad for bogholderiarbejdet, gik hun for syv år siden ned i antal timer og kunne så sideløbende hellige sig frivilligjobbet i genbrugsbutikken. En beslutning, som har været den helt rigtige for hende.

Frivilligarbejdet er kravlet ind under huden på mig. Jeg er totalt bidt af det, lyder det oprigtigt begejstret fra Jeanette, som er frivillig i isenkramafdelingen hver mandag formiddag og desuden også talsperson for mandagsholdet.

Til spørgsmålet om, hvad det er, der er kravlet ind under huden på hende, lyder det uden tøven:

- Jamen det er jo det hele. Atmosfæren og sammenholdet i butikken. Vi har en helt unik fællesskabsånd, og nogle af de andre ses jeg også med privat. Og så får vi det hele til at fungere - lige fra at få klargjort de ting, vi får ind i butikken, til at få det solgt. Vi er over 70 frivillige, og har kanon succes med forretningen og får skrabet en masse penge ind til kræftsagen.

Kræftsagen er Jeanettes mærkesag

Netop kræftsagen er med tiden blevet Jeanettes mærkesag. Da hun i 2016 startede i genbrugsbutikken, havde hun ikke selv oplevet kræft på egen krop. Til gengæld havde hun oplevet at tage afsked med først sin mormor og siden sin kusine, som begge døde af brystkræft. En kræftform, som desværre også flyttede ind i Jeanettes egen krop.

- Da jeg havde været frivillig et par år, fik jeg selv konstateret brystkræft. Nogle år forinden havde jeg holdt min kusine i hånden, da hun døde som 55-årig, så jeg kunne ikke undgå at tænke: Shit, nu er det mig. Heldigvis blev det opdaget på et tidligt tidspunkt, fortæller Jeanette og tilføjer:

- Senere fik jeg konstateret kræft i mit øje. Begge gange har jeg ikke været klar over, at jeg havde kræft. Det var takket været rutinescreeningerne, at brystkræften blev opdaget i tide, for jeg havde hverken smerter eller symptomer. Det viser bare, hvor vigtigt det er at tage indkaldelserne til undersøgelserne alvorligt.

Selv om Jeanette i dag er kræftfri, er hun desværre ikke sluppet for senfølger. Træthed og smerter er daglige følgesvende, men alligevel formår hun at holde fast i frivilligjobbet.

Man bliver afhængig af det

Genbrugsbutikken er mit sociale fitnessrum. Man bliver afhængig af det. Man møder så mange skønne mennesker. Mennesker som selv har haft kræft eller som har været pårørende. Vi kommer fra mange forskellige jobs, højt og lavt, og her er folk, der har rejst verden rundt. Men her er vi alle lige, og kæmper for den samme sag, fortæller Jeanette.

Jeanettes begejstring for sine frivilligkollegaer vil ingen ende tage, og det er også derfor, at hun bl.a. har lokket sin kusine, som mistede sin søster til kræft, til at blive frivillig, ligesom hun gerne opfordrer butikkens kunder til at blive frivillige. For Jeanette har selv oplevet, hvad det er de frivillige kan.

- Jeg fik udleveret en lille hjertepude, som nogle af de frivillige sidder og syr til os, der har gennemgået en brystoperation. Den er til at have under armen som aflastning, fortæller Jeanette.

At Jeanette, med sit gå-på-mod og engagement, er med til at gøre en stor forskel for kræftsagen, hersker der ingen tvivl om, og det er også kun rosende ord, som butikkens distriktschef, Kim Steen Carlsen, har at sige om hende:

- Jeg er meget taknemmelig, for at Jeanette er frivillig og talsperson på mandagsholdet. Hun gør en kæmpe forskel, og det er tydeligt at mærke, at hun virkelig brænder for at være her, og at kræftsagen er hendes mærkesag.