Fra den første butik åbnede dørene, har kunder og frivillige bakket op
Kræftens Bekæmpelse åbnede sin første genbrugsbutik for over 30 år siden. En blev hurtigt til tre, og i dag er knap 1.000 engagerede frivillige med til at drive 16 genbrugsbutikker i hele landet. Butikkerne kunne ikke drives uden de frivilliges indsats og genbrugsdonationer, som støtter kræftsagen og miljøet.
Vores genbrugsfrivillige er et særligt folk. De er så dedikerede til sagen.
Da én butik blev til tre - og hurtigt endnu flere
Kræftens Bekæmpelse åbnede sin første genbrugsbutik for mere end 30 år siden i Aarhus. Inden 1991 var omme, var endnu tre butikker åbnet – og det var kun starten. I dag driver Kræftens Bekæmpelse 16 genbrugsbutikker i hele landet.
Butikkerne kunne ikke drives uden danskernes bidrag
At aflevere dine brugte møbler, tøj og ting – eller at testamentere dit dødsbo til Kræftens Bekæmpelse – er nogle af de måder, som du kan være med til at støtte kræftsagen på. Samtidig er du med til at sikre, at vi bruger jordens ressourcer på den bedst mulige måde. Dit bidrag er til gavn for os alle.
Hjertet i butikkerne er vores frivillige
Bag alle genbrugsbutikkerne står knap 1.000 engagerede og ulønnede frivillige, som er med til at få det hele til at køre rundt. Vores frivillige er med deres indsats med til at gøre en stor forskel for kræftsagen. Som frivillig bliver du samtidig en del af et fællesskab, som kan vare i mange år. Vi føler os meget heldige over det store bidrag og engagement, som vores frivillige lægger i genbrugsbutikkerne.
Når du genbruger, støtter du kræftsagen
Overskuddet fra butikkerne går til Kræftens Bekæmpelses indsats inden for forskning, patientstøtte og forebyggelse.
En ny måde at tilbyde genbrug på
Da Kræftens Bekæmpelse i 1991 åbnede dørene til sin første genbrugsbutik, havde genbrug et lidt slidt ry. Det satte vi os for at ændre på.
Kvalitetsgenbrug til få penge - og en unik oplevelse
Når du handler i vores genbrugsbutikker, er der rig mulighed for at gøre vintagefund - sovsekanden, der fuldender arvestellet, retrojakken, der rammer trenden eller soveposen til den næste telttur. Overskuddet fra butikkerne går til Kræftens Bekæmpelses indsats inden for forskning, patientstøtte og forebyggelse.
Find din nærmeste genbrugsbutikDu støtter kræftsagen og en bæredygtig livsstil
Genbrug og bæredygtighed går hånd i hånd. Når du handler i en af vores butikker eller donerer dit genbrugsguld til os, så støtter du ikke bare kræftsagen - du hjælper også med at passe på vores miljø og vores klima.
Giv ting til genbrugNår du køber genbrug betyder det, at varerne lever længere – det giver mindre affald – og er med til at reducere forbruget af råstoffer og energi til produktion af nye varer.
Så udover at du får kvalitetsgenbrug til få penge i Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutikker, så er du også med til at passe på vores jord.
På de 30 år Kræftens Bekæmpelse har drevet genbrugsbutikker, har vi gjort en stor dyd ud af, at det genbrug, vi sælger, er af høj kvalitet. Inden varerne bliver sat til salg i butikkerne, bliver de nemlig klargjort; tøj bliver grundigt tjekket for, om det er rent og pænt og møbler poleret og elektriske artikler afprøvet, før de bliver stillet på hylderne. Alt skal være i orden, inden det sættes til salg i butikken. Modtager vi defekte varer - det kan f.eks. være skåret porcelæn, tøj med huller, elektronik som ikke virker og som ikke kan repareres - så sorterer vi det fra. Det betyder, at vi ikke sælger alt for på den måde at tilbyde varer af en høj kvalitet.
Vi sorterer det, vi ikke kan sælge
Vi gør os endvidere umage med at det frasorterede også bliver sorteret ganske kraftigt. Det betyder, at vi kan aflevere det meste af vores frasortering og affald til genanvendelse, når vi afleverer det på kommunernes genbrugspladser.
Kom ned og gør et fund
Med andre ord er der rig mulighed for at gøre et helt særligt vintagefund i bedste kvalitet, når du shopper i vores genbrugsbutikker. Både til tøjskabet og til dit hjem.
Det er med en stor indsats fra engagerede frivillige, at Kræftens Bekæmpelses 16 genbrugsbutikker kan drives. Overskuddet fra butikkerne går til Kræftens Bekæmpelses indsats inden for forskning, patientstøtte og forebyggelse.
Når du går i genbrugsbutikken for at købe en ny lampe til dit hjem, sammensætte dit ferieoutfit eller finde din nye sofa, er du altså med til at støtte kræftsagen og gøre en forskel for mange menneskers liv.