Knæk Cancer - en fælles indsats mod kræft
Knæk Cancer er en fælles indsats mod kræft, hvor TV 2 og Kræftens Bekæmpelse i fællesskab forener danskerne og samler penge ind til kræftforskning, forebyggelse af kræftsygdomme og støtte til kræftpatienter og deres pårørende.
Indsamlingsshow i uge 41-43
Kræft rammer hver tredje dansker og gør alle andre til pårørende. Vi kommer alle – på en eller anden måde og på et eller andet tidspunkt i vores liv – i berøring med kræft. Derfor samler Kræftens Bekæmpelse og TV 2 hvert år i oktober alle i Danmark om at sætte kræftsagen på dagsordenen.
Se med på TV 2, når ’Knæk Cancer – et show for sagen’ gennem tre programmer i uge 41-43 sætter fokus på kræftsagen. Det er programmer, der gennem underholdning, oplysning og personskildringer vil gøre os klogere, få os til at grine og græde og forhåbentlig give os håb for fremtiden. Vi slutter Knæk Cancer af med et stort indsamlingsshow live fra Hillerød lørdag 26. oktober på TV 2.
Vinderne af bilerne
Under Knæk Cancer-showet lørdag den 26. oktober kunne man vinde hele to biler - en VW ID.7 Tourer Style og en VW ID. Buzz Life. Vinderne er offentliggjort på Knæk Cancers hjemmeside:
Støt Knæk Cancer
Knæk Cancer har muliggjort, at 506 projekter inden for forskning, forebyggelse og patientstøtte har fået økonomisk støtte. Projekter, der har gjort en mærkbar forskel. Dette ville ikke have været muligt uden støtte fra danskerne.
Der er mange forskellige måder at støtte op om Knæk Cancer – hele året.
Læs mere om, hvordan du kan støtte kræftsagen her på siden. Eller besøg Knæk Cancers hjemmeside og læs mere:
Støt ved at dele dit talent - #mitknækcancer
Alle har et talent! Del dit talent med os andre, så støtter du automatisk Knæk Cancer. Alt du skal gøre er at filme dit talent, dele det på sociale medier og skrive #mitknækcancer.
Hver gang der bliver delt en video med det hashtag, giver REMA 1000 100 kr. til Knæk Cancer.
Intet talent er for stort eller for småt - så vis os din bedste dans, din flotteste kage, at du kan stå på hænder eller måske have 25 skumfiduser i munden? Kun fantasien sætter grænser! Måske kan videoen herunder give inspiration.
De sidste tre uger har en masse mennesker bidraget med videoer under #Mitknækcancer - du kan se et uddrag i videoen herunder:
For virksomheder
Hver 7. kræftpatient bliver syg, mens de er på arbejdsmarkedet – det er virkelig mange kollegaer. Den gode nyhed er, at I som virksomhed kan hjælpe med at skabe både håb og optimisme gennem støtte til Knæk Cancer.
Læs mere om, hvordan din virksomhed kan støtte:
Lad os stå sammen i indsatsen mod kræft
Start din egen indsamling
En måde, hvorpå du kan støtte Knæk Cancer, er at lave en indsamling/aktivitet til fordel for Knæk Cancer. Der er mange måder, du kan samle ind på – alt lige fra motionsløb og gallamiddag til salg af hjemmelavede produkter. Kun fantasien sætter grænser, og det er nemt at gå i gang.
Læs mere om, hvordan du kan starte en indsamlingsaktivitet for Knæk Cancer:
Hvad går pengene fra Knæk Cancer til?
Kræftforskning, forebyggelse og patientstøtte
Igennem årene er de indsamlede midler fra Knæk Cancer gået til i alt 506 projekter inden for kræftforskning, forebyggelse og patientstøtte.
I år har Kræftens Bekæmpelse peget på seks relevante indsatsområder, som potentielt kan få støtte fra dette års Knæk Cancer-indsamling. Hvorvidt alle projekterne får støtte, afhænger af det endelige indsamlede beløb.
Her kan du læse mere om de udpegede indsatsområder:
Du kan også læse mere om de 506 projekter, som allerede er i gang med penge fra de sidste 12 år med Knæk Cancer her: