Operation af strubekræft
Ved mindre kræftknuder, som kun sidder på stemmebåndet, er det ofte muligt at få en laseroperation som helbredende behandling. Større eller mere udbredte kræftknuder behandles hyppigst med strålebehandling. Hvis sygdommen er meget udbredt på diagnosetidspunktet, kan en større operation og/eller stråle- og kemoterapi komme på tale.