Undersøgelser ved strubekræft
Ved mistanke om kræft i struben undersøger lægen halsen. Man får som regel også foretaget en kikkertundersøgelse og eventuelt en scanning for at undersøge, om kræften har spredt sig.
Hvis man har symptomer på strubekræft, bliver man undersøgt af sin egen læge eller af en øre-næse-halslæge, hvis man har henvendt sig direkte til en specialist.
Det er ikke nødvendigt med en henvisning fra egen læge til øre-næse-hals-lægen.
Lægen starter med at føle på halsen for at mærke, om strubehovedet kan bevæges, som det skal. Lægen mærker også efter, om lymfeknuderne er forstørrede.
Som regel vil lægen også kigge ned i halsen for at se, om der er noget, der ser unormalt ud. Hvis der er mistanke om strubekræft, bliver man henvist til en øre-næse-hals-specialist.
Øre-næse-halsspecialisten foretager flere undersøgelser for at be- eller afkræfte mistanken om kræft.
Kikkertundersøgelse af struben (skopi)
Som regel foretager øre-næse-halslægen en kikkertundersøgelse af struben med et tyndt, bøjeligt 'skop', der bliver ført ind gennem det ene næsebor. Undersøgelsen tager kun få minutter.
Undersøgelse i fuld bedøvelse (direkte laryngoskopi)
For at kunne stille diagnosen strubekræft er det nødvendigt at tage en vævsprøve (biopsi) fra det område, hvor lægen mistænker, at der sidder kræft.
Den mest almindelige metode til at tage vævsprøver fra svælget er en direkte laryngoskopi.
Undersøgelsen foregår oftest på en øre-næse-hals-afdeling på hospitalet.
Vævsprøve
Øre-næse-hals-lægen bruger undersøgelsen til at stille en præcis diagnose, dels ved at se nærmere på kræftknuden, dels ved at tage en vævsprøve ud til analyse. Undersøgelsen foregår i fuld bedøvelse. Læs mere:
Undersøgelser for om kræften har spredt sig
Hvis undersøgelserne viser, at der er tale om strubekræft, får man også foretaget undersøgelser, der kan vise om kræften har spredt sig til andre steder. Det kan være:
- Røntgenundersøgelse
- MR-scanning, ultralydsscanning, CT-scanning og PET/CT-scanning
Røntgenundersøgelse
Hvis man har strubekræft, får man som regel også taget et røntgenbillede af lungerne.
Billederne tages for at se, om kræftceller fra struben har spredt sig via blodbanen til lungerne. Det er sjældent tilfældet.
Røntgenundersøgelsen kan også vise, hvis man har andre sygdomme i lungerne end kræft.
De fleste, der får strubekræft, har røget meget og har derfor en øget risiko for at have andre lungesygdomme.
Hvis kræften i struben har spredt sig til lymfeknuderne på halsen, eller hvis lægen vurderer, at det er nødvendigt for behandlingen, får man også taget røntgenbilleder af kæberne.
Da strålebehandling i området omkring struben kan skade underkæben og tandrødderne bagerst i munden, bruger tandlægen billederne til at vurdere, om det er nødvendigt at foretage en forebyggende tandbehandling, inden strålebehandlingen begynder.
Læs mere om røntgenundersøgelser generelt:
Scanninger
I mange tilfælde får man lavet en CT-, PET/CT- eller MR-scanning og en ultralydsscanning af halsen.
Ultralydsscanning
Hvis der er mistanke om, at strubekræften har spredt sig til halsens lymfeknuder, kan man blive undersøgt med ultralydsscanning.
Samtidig med en ultralydsscanning får man ofte taget en vævsprøve fra de lymfeknuder, der eventuelt er forstørrede. Ved at undersøge vævsprøven i mikroskop kan lægen se, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne. Læs mere:
MR-scanning
En MR-scanning af knuden og halsens lymfeknuder giver detaljerede billeder fra struben, som lægen kan bruge til at vurdere kræftknudens størrelse og til at vurdere, om der er tegn på spredning.
Scanningen bruges også til at planlægge forløbet for en eventuel strålebehandling.
CT-scanning og PET/CT-scanning
Lægen foretager en CT-scanning og en PET/CT-scanning for at få mere viden om en eventuel knudes størrelse, og om kræften har spredt sig. Læs mere:
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Det er vigtigt med en præcis diagnose for, at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.