Undersøgelser ved strubekræft
Ved mistanke om kræft i struben undersøger lægen din hals. Du vil som regel også få foretaget en kikkertundersøgelse. Hvis der er begrundet mistanke om kræft foretages eventuelt en scanning for at undersøge, om kræften har spredt sig.
Hvis du har symptomer på strubekræft, bliver du undersøgt af din egen læge og efterfølgende af en øre-næse-halslæge. Det er ikke nødvendigt med en henvisning fra egen læge for at bestille en tid til konsultation hos en praktiserende øre-næse-hals-speciallæge.
Lægen mærker på halsen om der er tegn på forstørrede lymfeknuder og om strubehovedet kan bevæges, som det skal.
Desuden kigger lægen i halsen for at se, om der er noget, der ser unormalt ud. Hvis der er mistanke om strubekræft, bliver du henvist til en øre-næse-hals-specialist.
Øre-næse-halsspecialisten foretager flere undersøgelser for at be- eller afkræfte mistanken om kræft.
Kikkertundersøgelse af struben (skopi)
Øre-næse-halslægen foretager en kikkertundersøgelse af struben med et tyndt, bøjeligt 'skop', der bliver ført ind gennem det ene næsebor. Undersøgelsen tager kun få minutter.
Vævsprøve
For at kunne stille diagnosen strubekræft er det nødvendigt at tage en vævsprøve (biopsi) fra det område, hvor lægen mistænker, at der sidder kræft.
Den mest almindelige metode til at tage vævsprøver fra struben er ved direkte laryngoskopi. Undersøgelsen foregår under fuld bedøvelse og oftest på en øre-næse-hals-afdeling på hospitalet.
Vævsprøven bliver derefter undersøgt i mikroskop, hvorfra der stilles en præcis diagnose. Læs mere:
Undersøgelser for om kræften har spredt sig
Hvis vævsprøven viser, at der er tale om strubekræft, får du også foretaget undersøgelser, der kan vise om kræften har spredt sig til andre steder.
I mange tilfælde får du lavet en CT-, PET/CT- eller MR-scanning og en ultralydsscanning af halsen.
Ultralydsscanning
Hvis der er mistanke om, at strubekræften har spredt sig til halsens lymfeknuder, kan man blive undersøgt med ultralydsscanning.
Hvis lægen finder forstørrede lymfeknuder, får du ofte taget en nåleprøve (nålebiopsi) i forbindelse med ultralydsscanningen. Undersøgelsen kan vise, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne. Læs mere:
MR-scanning
En MR-scanning af knuden og halsens lymfeknuder giver detaljerede billeder fra struben, som lægen kan bruge til at vurdere kræftknudens størrelse, om den er vokset ind i omkringliggende strukturer, og om der er spredning.
Scanningen bruges også til at planlægge forløbet for en eventuel strålebehandling. Læs mere:
CT-scanning og PET/CT-scanning
CT- og PET/CT-scanning kan bidrage med information om kræftknudes størrelse og om mulig spredning.
Hvis du har strubekræft, får du som regel også foretaget en CT-scanning af lungerne. Billederne tages for at se, om kræftceller fra struben har spredt sig via blodbanen til lungerne. Det er sjældent tilfældet, men lægen tjekker alligevel efter.
Røntgenundersøgelsen kan også vise, om du har andre sygdomme i lungerne end kræft. De fleste, der får strubekræft, har røget meget og har derfor en øget risiko for at have andre lungesygdomme. Læs mere om undersøgelserne her:
Røntgenundersøgelse
Hvis kræften i struben skal behandles med stråler, får du også taget røntgenbilleder af kæberne.
Da strålebehandling i området omkring struben kan skade underkæben og tandrødderne bagerst i munden, bruger tandlægen billederne til at vurdere, om det er nødvendigt at foretage en forebyggende tandbehandling, inden strålebehandlingen begynder.
Læs mere om røntgenundersøgelser generelt:
Efter undersøgelserne
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Det er vigtigt med en præcis diagnose for, at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.