Livet med testikelkræft
Det er meget forskelligt, hvordan man har det, mens man får behandling for testikelkræft, og efter behandlingen er færdig. Her kan du læse om bl.a. kost, familieliv og arbejde – og også om reaktioner efter et kræftforløb.
Kræftsygdommen kan påvirke din seksualitet
De fleste mænd med testikelkræft har fået fjernet den syge testikel. Man skal vænne sig til, at ens krop ikke ser ud som før. Enkelte vil føle, at de har mistet en del af deres maskulinitet. De kan føle sig mindre tiltrækkende og mister selvtilliden.
Hvis du er ung og endnu ikke har en fast partner, kan det måske være svært at indlede et intimt forhold til en anden. Men også mænd i fast parforhold kan i den første periode efter behandlingen mangle lysten til at genoptage sexlivet og have rejsningsproblemer.
Tal med din partner om din manglende selvtillid og dine seksuelle problemer, så I kan finde en løsning på dem i fællesskab. Har du svært ved at genoptage dit sexliv, kan det være en god idé at tale med din læge om det. Det kan være, at dit problem kan løses med hormonbehandling. Læs mere:
Reaktioner og tanker
Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet.
Træning og genoptræning og kost
Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at træne og røre dig. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Efter kræftbehandling kan motion være med til at styrke kroppen.
Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Det er vigtigt, at man beder om at blive henvist til genoptræning.
Nemme øvelser: Motion mindsker trætheden
Kost og kræft
Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Efter kræftbehandlingen kan sund mad også være med til at give dig ny energi og styrke kroppen.
Arbejde under og efter kræftforløbet
Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden. Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Læs mere:
Sammenholdet (app)
Sammenholdet er en gratis app til kræftpatienter og deres pårørende, der gør det nemt at koordinere hjælp i hverdagen fra familie og venner. Med appen kan du oprette et netværk, hvor I kan koordinere opgaver som madlavning, børnepasning og transport - og du kan opdatere dit netværk på, hvordan det går i sygdomsforløbet.
Hent 'Sammenholdet' gratis:
Mentale teknikker og tro
Mentale teknikker som visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft.
Gode råd til bivirkninger og senfølger
Problemer, som opstår under eller efter kræftbehandling, kan skyldes sygdommen eller være en bivirkning til behandlingen. F.eks. oplever en del kræftpatienter i perioder at være meget trætte. Få forslag til, hvordan du tackler hverdagen med f.eks. træthed eller andre bivirkninger og senfølger bedst muligt.
Ung Kræft
Ung Kræft er for dig, der er mellem 18 og 39 år og har kræft eller er ung pårørende til en ung kræftpatient. Du kan møde andre unge med kræft og unge pårørende. Se mere på Ung Kræfts hjemmeside.
Ung KræftBrug Kræftrådgivningen nær dig
Har du spørgsmål eller brug for at tale med nogen? Rundt om i hele landet har vi kræftrådgivninger, hvor du kan få en samtale med en rådgiver. Du kan også deltage i kurser og fysiske og kreative aktiviteter sammen med andre, der er berørt af kræft.
Find en rådgivning nær digSkriv med andre på cancerforum
Cancerforum er et online forum, hvor du kan stille spørgsmål og skrive sammen med andre, der er berørt af kræft. Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende.
cancerforum.dk