Undersøgelser og diagnose af testikelkræft
Hvis du har symptomer på testikelkræft, vil din egen læge først og fremmest føle på dine testikler for at undersøge, om en knude kan mærkes gennem huden. Hvis lægen har mistanke om, at du kan have fået testikelkræft, bliver du henvist til videre udredning på hospitalet, hvor diagnosen kan stilles.
Sådan bliver du undersøgt hos egen læge
Den praktiserende læge vil typisk undersøge testiklerne ved at mærke på dem og undersøge, om der er tegn på infektion eller seksuelt overført sygdom. Det kan være klamydia, mycoplasma eller gonorre.
Lægen undersøger også lymfeknuderne i lyskeregionerne. Disse lymfeknuder kan indeholde kræftceller og derfor være hævede.
Ved mistanke sender lægen dig til videre undersøgelse på hospitalet
Hvis lægen har mistanke om, at det er kræft, vil du blive henvist til udredning på en urologisk afdeling. Her får du taget blodprøver og lavet en ultralydsundersøgelse.
Ultralydsundersøgelse
En ultralydsundersøgelse er smertefri og ufarlig. En ultralydsundersøgelse er smertefri og ufarlig. Ultralydsundersøgelsen kan afgøre, om der er behov for en operation, der kan vise, om der er tale om testikelkræft eller ej.
Blodprøver
Ved hjælp af blodprøver kan lægen undersøge om der er såkaldte tumormarkører i blodet. Det er nogle stoffer, der udskilles fra tumoren, og som kan måles i blodet. Tumormarkørerne hedder laktat-dehydrogenase (LDH), alfaføtoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG).
Det er tegn på, at der er kræftvæv tilbage i kroppen, hvis disse markører er til stede i blodet, efter den syge testikel er fjernet.
Blodprøver kan også på et senere tidspunkt bruges til at se, om operationen, kemoterapien eller strålebehandlingen har den ønskede effekt.
Vævsprøve
Det endelige svar på, om du har kræft, får du først, når en vævsprøve fra testiklen er blevet undersøgt i mikroskop.
Vævsprøven tages ved en operation i fuld bedøvelse og undersøges med dette samme. Hvis vævsprøven viser, at det er kræft, fjerner lægerne testiklen, mens du stadig er bedøvet.
Her kan du læse mere om de enkelte undersøgelser:
Hold øje med forandringer i dine testikler
Ved regelmæssigt at undersøge dine testikler, finder du ud af, hvordan de føles. Hvis du opdager en forandring, f.eks. en hævelse i den ene testikel, bør du blive undersøgt hos din læge. Læs mere:
Hvis vævsprøven viser kræft
Hvis vævsprøven viser kræft, undersøger lægerne knuden i mikroskop for at fastslå, hvilken form for testikelkræft der er tale om.
Sygdommen kan deles i to næsten lige store grupper alt efter, hvordan kræftknuden ser ud i mikroskop. De to hovedgrupper kaldes seminom og non-seminom. Begge typer udvikles fra germinalcellerne i testiklerne.
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Stadieinddeling er vigtig for valg af behandling
Det er vigtigt at vide, hvor udbredt kræften er, så du kan få du kan få tilbudt den bedst mulige behandling. Det kræver forskellige undersøgelser: CT-scanning og undersøgelse af blodprøver.
Testikelkræft kan inddeles i to forskellige stadier:
- Lokaliseret sygdom (stadie I): Sygdommen er begrænset til den ene eller begge testikler
- Spredt sygdom: Mænd med spredning af sygdommen deles i en god, mellem eller dårlig gruppe, alt efter tumormarkørernes størrelse, celletype (seminom/non-seminom), og hvor udbredt sygdommen er.
De faktorer, der afgør, hvilken gruppe man tilhører, er blandt andet størrelsen af de tumormarkører, der måles i blodet, om sygdommen har spredt sig uden for lunger og lymfeknuder, og om man har seminom eller non-seminom.
CT-scanning
Lægerne CT- scanner bughulen og lungerne for at undersøge, om kræften har spredt sig.
Ved scanningen kan lægen se, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne på den bageste bugvæg, de indre organer i bughulen, lungerne eller andre steder.
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose.
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Læs mere: