Hvad er tyktarmskræft (kræft i tyktarmen)?

Om tyktarmen

Tyktarmen er cirka 150-170 centimeter lang. Den forbinder tyndtarmen med endetarmen. 

I tyndtarmen bliver næringsstofferne fra maden optaget i kroppen. Tyktarmen opsuger hovedsagligt salte og vand og danner slim, som gør det lettere for afføringen at blive transporteret gennem tarmen. 

Størstedelen af madens ufordøjelige dele passerer til tyktarmen. Den kan f.eks. være kostfibre. De spiller en vigtig rolle for tyktarmens evne til at arbejde og få tarmindholdet til at passere. 

Tegn på tyktarmskræft 

Det kan være svært at skelne symptomerne på tyktarmskræft fra de almindelige gener, man i ny og næ kan have fra tarmen.  

Man kan opleve symptomer som blod i afføringen, sort afføring eller ændrede afføringsvaner, der varer mere end to uger. Man kan også have konstante maveproblemer, blodmangel, vægttab eller feber i lang tid uden grund.

Fælles for symptomerne er, at man godt kan have dem uden at have kræft. Det er derfor vigtigt at huske på, at langt de fleste fejler ikke noget alvorligt. Man bør dog gå til læge, hvis man er i tvivl, så lægen kan udelukke kræft. 

Screening for tyktarmskræft 

Med screening for tarmkræft kan man opdage sygdommen i et tidligt stadie eller som forstadier i form af polypper. Det giver bedre mulighed for behandling og helbredelse.  

Screeningprogrammet er begyndt i 2014, og alle personer mellem 50-74 år får tilbud om at deltage i screening hvert andet år.  

Hvorfor opstår tyktarmskræft? 

Årsagen til tyktarmskræft er som regel ukendt. Dog viser befolkningsundersøgelser, at der er visse faktorer, der er med til at øge risikoen for at udvikle sygdommen.  

Mangel på motion, fedt på maven, alkoholindtag og en meget kalorierig kost er alle faktorer, der både øger risikoen for, at man udvikler tyktarmskræft og type 2 diabetes  

Andre faktorer kan være rygning, asbest, natarbejde og ioniserende stråling. 

Sygdommen i tal

I 2017 til 2021 var der i gennemsnit 1.647 kvinder og 1.669 mænd om året, som fik konstateret tyktarmskræft. Sygdommen er mest almindelig hos personer over 50 år.

Ved udgangen af 2021 var der 14.414 kvinder og 13.453 mænd, som levede med tyktarmskræft. At leve med diagnosen henviser til personer, som er i behandling, går til kontrol, eller som betragtes som raske.

Behandling

Ved tyktarmskræft bliver man først og fremmest behandlet med operation. Dog afhænger det af, hvor i tyktarmen knuden sidder og kræftens stadie. 

For patienter med polypper kan de fjernes med en kikkert eller ved en lille lokal operation i bedøvelse. 

For andre patienter vil kirurgen fjerne kræftknuden og 10-15 centimeter af tarmen på hver side af knuden. Det kan være nødvendigt at få stomi efter operationen, som for nogle kan være permanent og for andre kan være midlertidig. 

Hvis tyktarmskræften har spredt sig, kan man også blive tilbudt kemoterapi. 

Hvad sker der efter behandlingen?

Når behandlingen er afsluttet, vil man blive tilbudt at møde til opfølgning. Ved opfølgningsbesøgene bliver man undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. 

Det er vigtigt at gøre lægen opmærksom på eventuelle nye symptomer eller ændringer. Man kan også bruge opfølgningsbesøgene til at tale med lægen om ens bekymringer eller få hjælp til at lindre gener opstået som følge af behandlingen.