Årsager til tyktarmskræft
Overvægt, alkohol, forarbejdet kød og rygning øger risikoen for at udvikle tyktarmskræft. Tyktarmskræft kan også være arveligt. Fiberrig kost har til gengæld en beskyttende effekt.
Tyktarmskræft forekommer næsten ti gange så hyppigt i industrialiserede lande som i udviklingslande
Overvægt
Overvægt øger risikoen for at udvikle tyktarmskræft. Risikoen stiger, jo mere overvægtig man er. Læs mere om overvægt og kræft:
Type 2-diabetes
Type 2-diabetes øger risikoen for at udvikle tyktarmskræft med cirka 20 pct. sammenlignet med personer, som ikke har type 2-diabetes.
En del af risikoen skyldes formentlig samspillet mellem livsstil, genetik og medicin. Diabetes påvirker nemlig sukker- og insulinniveauer i kroppen, som ændrer tarmens bakterier, der kan øge risikoen for tarmkræft.
Alkohol
Alkohol øger risikoen for at udvikle tyktarmskræft ved selv få genstande dagligt. Jo flere genstande, jo større risiko.
Årsagen til, at alkohol øger risikoen for at udvikle tyktarmskræft, er sandsynligvis, at når leveren nedbryder alkohol, dannes en række stoffer, hvoraf nogle har vist sig at være kræftfremkaldende, det gælder f.eks. acetaldehyd.
Kød - især forarbejdet kød som bacon og spegepølse
Det ser ud til, at en kost med et højt indhold af kød fra især okse, svin og lam øger risikoen for tyktarmskræft.
Især er der stærk videnskabelig dokumentation for, at kødprodukter, der er forarbejde ved saltning, røgning og tørring, fremmer udvikling af tarmkræft. I den gruppe er f.eks. bacon og mange pålægsprodukter som f.eks. spegepølse.
De klare sammenhænge mellem kød, særligt de forarbejdede former, og risiko for kræft i tyktarmen er baggrunden for anbefalingen om, at man ikke bør spise mere end 350 gram kød fra okse, svin og lam om ugen (gerne mindre).
Særligt fokus bør man have på kød, der er røget, saltet og tørret (pølser, bacon, pålægsprodukter etc.), disse produkter bør så vidt mulig kun indgå i kosten i meget begrænset omfang.
Det tyder ikke på, at kød fra fjerkræ påvirker risikoen for at udvikle tarmkræft. Læs mere:
Hvorfor øger kød risikoen?
Grunden til, at kød øger risikoen for tarmkræft er muligvis, at der dannes stofferne mutagene heterocykliske aminer og polycykliske aromatiske hydrocarboner, når kødet tilberedes ved høje temperaturer.
Omdannet nitrit i røget og i saltet kød er også under mistanke. Derudover spiller hæm-jern, som findes i kød, sandsynligvis en rolle.
Rygning
Rygning øger risikoen for tyk- og endetarmskræft. Risikoen stiger, jo mere man har røget, og jo flere år man har røget. Pibe- og cigarrygning øger også risikoen for tyk- og endetarmskræft. Læs mere om rygning og kræft:
Få hjælp til dit rygestop
Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Der findes mange måder at få hjælp på, hvis man vil holde op med at ryge. Få hjælp her:
Ioniserende stråling
Ioniserende stråling er den stråling, man får ved den almindelige baggrundsstråling fra naturen. Det er også den stråling, som man kan udsættes for ved f.eks. strålebehandling og ved røntgenundersøgelser. Stråling kan lave skader i celler og dermed være et led i udviklingen af kræft.
Læs mere om ioniserende stråling og kræft:
Asbest
Asbest øger sandsynligvis risikoen for kræft i tyktarmen
Asbest har tidligere været meget brugt til især bremsebelægninger, isoleringsmateriale og tagplader, men blev forbudt for mere end 30 år siden. Asbest er dokumenteret årsag til lungekræft, kræft i lungehinden, bughinden, strubekræft og kræft i æggestokkene - og kan sandsynligvis også øge risikoen for kræft i tyk- og endetarmen.
Man kan i Danmark stadig blive udsat for asbest ved nedbrydning af asbestholdige produkter f.eks. fra eller ved asbestfibre på asbestarbejderes tøj. Læs mere om asbest som årsag til kræft her:
Natarbejde
Natarbejde kan sandsynligvis øge risikoen for kræft i tyktarmen
Der er voksende dokumentation for, at hyppigt natarbejde gennem mange år kan øge risikoen for en række kræftformer. Den internationale kræftforskningsinstitution IARC vurderede i sommeren 2019, at natarbejde sandsynligvis øger risikoen for at få kræft i tyktarmen.
Ved natarbejde forstås normalt arbejde i mindst 3 timer mellem midnat og klokken 5 om morgenen.
Omkring 10-20 pct. af alt arbejde i den vestlige verden og Asien foregår om natten. Mennesker med denne type arbejde kan få forstyrret den naturlige døgnrytme, fordi de udsættes for lys på tidspunkter, hvor det naturligt ville have været mørkt. Desuden sover man generelt mindre, når man arbejder om natten.
Brandmænd har sandsynligvis øget risiko for tyktarmskræft (IARC 2A)
Det er dokumenteret, at brandmænd sandsynligvis har øget risiko for at udvikle kræft i tyktarmen, da deres arbejde kan udsætte dem for giftig røg fra elektronik, asbest og plastik og sundhedsskadelige kemikalier. Heldigvis har brandmænd gennem årene fået bedre udstyr, der nu beskytter dem mod bl.a. røg og skadelige kemikalier.
Arvelighed og tyktarmskræft
Mennesker med godartede polypper i tarmen har større risiko for at udvikle kræft i tarmen. Det ses f.eks. ved den hyppigste form for arvelig tarmkræft, kaldet Lynch syndrom. Det er dog kun et par procent af alle tilfælde af tarmkræft, der skyldes Lynch syndrom.
Det er mere almindeligt, at der er flere tilfælde af tarmkræft i nogle familier uden man kender en bestemt årsag.
Førstegradsslægtninge, dvs. børn af eller søskende til en person med tyktarmskræft (eller med mange adenomer i tarmen) har let øget risiko for selv at udvikle kræft i tyk- og endetarmen.
Læs mere om arvelig tarmkræft HNPCC (herunder hører Lynch syndrom):
HNPCC – Hereditær non-polypose colorectal cancer
Sjældne arvelige sygdomme, som giver øget risiko for tarmkræft
Familiær Adenomatøs Polypose (FAP), Peutz-Jeghers syndrom, Cowden syndrom og Juvenil polypose syndrom er sjældne arvelige sygdomme, som giver øget risiko for tarmkræft.
Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)
I tre ud af fire tilfældene nedarves Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) fra enten ens mor eller far. Sandsynligheden for at arve genvarianten fra en forælder påvirkes ikke af forælderens køn, ligesom sandsynligheden for at videregive den sygdomsdisponerende genvariant til egne børn er den samme, hvad enten man har sønner eller døtre.
Børn af en person med polypose har 50 pct. sandsynlighed for at arve den genændring, der medfører sygdommen. Hvis man har arvet mutationen, er risikoen for, at man udvikler polypose stort set 100 pct. Der er dog forskel familierne imellem i forhold til, hvor mange polypper der forekommer i tarmen. Læs mere om arvelige polypper i tyk- og endetarmen:
FAP – Familiær Adenomatøs Polypose
Peutz-Jeghers syndrom
Peutz-Jeghers syndrom er en arvelig sygdom, der er karakteriseret ved udvikling af mørke pletter på huden og i munden i barnealderen samt polypper i mavetarmkanalen. I voksenalderen er der forhøjet risiko for at udvikle kræft, primært i brystet og mavetarmsystemet, men også i andre organer.
Juvenil polypose
Juvenil polypose er et sjældent, arveligt syndrom karakteriseret ved adskillige polypper (en type kaldet juvenile) i tarmkanalen, ofte i tyktarmen. Kan opstå i barndommen. Symptomerne er typisk blødning, blodmangel, diarré og mavesmerter. I nogle tilfælde kan polypperne udvikle sig til kræft. Medfører øget risiko for kræft i mavetarmkanalen, oftest i tyktarmen.
Cowden syndrom
Cowden syndrom er en arvelig tilstand karakteriseret ved mange godartede tumorer (hamartomer) og at man har et stort hoved. Sygdommen giver en øget risiko for at udvikle kræft i brystet, skjoldbruskkirtlen, livmoderen, nyren, tyk- eller endetarmen. Kræften opstår som regel tidligt, ofte omkring 30- eller 40-årsalderen.
Læs mere om arvelige sygdomme, som giver øget risiko for kræft:
Andre sygdomme og tyktarmskræft
Mennesker, der lider af type 2 diabetes, colitis ulcerosa og Crohns sygdom har en let øget risiko. Det samme gælder for mennesker, der tidligere har haft tyk- eller endetarmskræft, bryst-, livmoder- eller æggestokkræft, samt mennesker med godartede polypper i tarmen.
Trafikstøj øger muligvis risikoen for at udvikle tyktarmkræft
Hvis man bor i et område med meget trafikstøj, øger det muligvis risikoen for, at man senere i livet udvikler kræft i den nederste del af tyktarmen.
Tyktarmkræft udvikler sig langsomt, og en dansk undersøgelse har vist, at risikoen for at blive syg er forhøjet, hvis man har boet på en adresse med meget støj igennem længere tid. Det tyder på, at der ligger biologiske mekanismer bag, som vi endnu ikke kender.
Støj fra jernbaner påvirkede i studiet ikke risikoen for at udvikle tyktarmkræft.
Kræftens Bekæmpelse er i gang med yderligere forskning.
Faktorer, der nedsætter risikoen for at udvikle tyktarmskræft
Der findes nogle faktorer, der kan nedsætte risikoen for at udvikle tyktarmskræft
Hvis du dyrker motion, mindsker du risikoen for at udvikle tyktarmskræft. Det viser en lang række studier. De mest fysisk aktive har 20 pct. lavere risiko for at udvikle tyktarmskræft sammenlignet med de mindst aktive.
Forskere ved også meget om årsagerne til, at fysisk aktivitet beskytter mod tyktarmskræft.
De vigtigste årsager er højst sandsynlig, at fysisk aktivitet giver en bedre blodsukkerregulering og en mere aktiv tarm. Det betyder, at maden – inklusiv eventuelle kræftfremkaldende stoffer – er i kontakt med tarmvæggen i kortere tid.
Læs mere om fysisk aktivitet og kræft:
Anbefalinger, retningslinjer og råd til at komme i gang med motion:
Et stigende antal studier viser helt samstemmende, at et højt indtag af fuldkorn har en beskyttende effekt mod tyk- og endetarmskræft.
Det høje indhold af kostfibre i fuldkorn er helt sikkert en vigtig del af forklaringen, men det tyder på at fibre fra fuldkorn beskytter mere end fibre fra f.eks. frugt og grøntsager.
Risikoen for at udvikle tyk- og endetarmskræft mindskes med cirka 20 pct., hvis man spiser 75 gram fuldkorn om dagen. Det svarer nogenlunde til en portion havregryn og to skiver rugbrød, og det er den mængde, som de officielle danske kostråd anbefaler alle over 10 år at spise.
Kostfibre og specielt fuldkornsprodukter er gavnlige for sundheden, fordi de:
- Begrænser virkningen af skadelige stoffer i kosten
- Forbedrer tarmfunktionen
- Fremmer følelsen af mæthed og derfor hindrer overvægt
- En af teorierne går ud på, at kostfibre binder sig til skadelige stoffer, fortynder dem ved at øge vandindholdet i tarmen og får dem til at passere hurtigere gennem tarmsystemet.
P-piller lader til at have en beskyttende effekt mod at udvikle tarmkræft, livmoderkræft og kræft i æggestokkene.
I et mangeårigt opfølgningsstudie blev kvinder, der på et tidspunkt havde brugt kombinations p-piller, sammenlignet med kvinder, der aldrig havde anvendt p-piller. Resultaterne viste, at p-piller havde en beskyttende effekt mod at udvikle kræft i tyk- og endetarmskræft.
For tyk- og endetarmskræft og kræft i æggestokkene og livmoderen vedblev den beskyttende effekt i mere end 30 år efter kvinderne havde stoppet med at bruge p-piller.
Faktorer, der muligvis beskytter mod endetarmskræft
Nogle faktorer kan have en betydning for risikoen for at udvikle endetarmskræft. Det er dog uklart, hvorvidt der er en sammenhæng mellem disse faktorer og risikoen for udvikling af endetarmskræft.
Der har tidligere været fokus på særligt frugt og grøntsager i forhold til forebyggelse af kræftsygdomme. Mens man tidligere mente, at frugt og grøntsager spillede en stor rolle, viser nyere og bedre forskning nu, at frugt og grøntsager ikke ser ud til at spille en meget stor rolle.
Dog ser det ud til, at personer, der spiser meget lidt frugt og grøntsager (under 200 gram om dagen), har en højere risiko for at udvikle tyktarmskræft. Samtidigt forebygger en kost rig på frugt og grøntsager overvægt, og overvægt er blandt risikofaktorerne for at udvikle tyktarmskræft.
Nogle undersøgelser tyder på, at fisk nedsætter risikoen for at udvikle tyktarmskræft. Endnu er der dog ikke tilstrækkelig forskning til, at man kan påvise en overbevisende sammenhæng mellem fisk og tyktarmskræft.
Mælk beskytter sandsynligvis mod udvikling af tyktarmskræft. Der er meget der peger på, at det især er calcium i mælk, som beskytter ved at binde skadelige stoffer. Det er formentlig især de magre mejeriprodukter, som beskytter mod tyktarmskræft. Læs mere: