Undersøgelser for tyktarmskræft

Pakkeforløb når der er mistanke om tyktarmskræft

I Danmark er udredning og behandling af tarmkræft fastlagt i landsdækkende retningslinjer og foregår i et såkaldt pakkeforløb. Pakkeforløbet sikrer en hurtig og systematisk afklaring af, om man har kræft. Hvis det viser sig, at der er tale om kræft, vil man også skulle gennem en række supplerende undersøgelser, der skal til for at få overblik over sygdommen og vælge den rigtige behandling.

Hvis din læge får mistanke om tyktarmskræft, skal du henvises i et pakkeforløb. Det betyder, at du kommer igennem de rigtige undersøgelser med kort ventetid og en klar plan for, hvad der skal ske. Den første speciallæge, du møder efter besøget hos din egen læge, vil næsten altid være en kirurg, men hvis kræftmistanken bekræftes, og du skal videre til behandling, vil behandlingstilbuddet altid blive diskuteret i et ekspertteam af røntgenlæger, patologer (dem der undersøger vævsprøverne), onkologer (kræftlæger med speciale i kemo- og strålebehandling), og særligt uddannede kirurger. Det kaldes et multidisciplinært team (MDT).

Undersøgelse af endetarmen (rektaleksploration)

Den indledende undersøgelse af endetarmen foregår som regel hos egen læge. En rektaleksploration er en undersøgelse, hvor lægen med en finger undersøger de nederste 6-10 centimeter af endetarmen.

Formål med undersøgelse af endetarmen

Formålet med undersøgelsen er at mærke efter kræftknuder, og hvis der er knuder, mærke om de er vokset i dybden.

Hvis lægen finder en knude, er næste skridt en kikkertundersøgelse af endetarmen (sigmoideoskopi).

Formålet med kikkertundersøgelsen er at se det, som lægen har kunnet mærke med fingeren (rektaleksploration) og dermed få et billede af, hvordan knuden ser ud og tage prøver fra den.

Kikkertundersøgelse af endetarmen og nederste del af tyktarmen og vævsprøve (sigmoideoskopi og biopsi)

Sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af de nederste 50-60 cm af tyktarmen. Inden undersøgelsen får man afføringsmiddel for at tømme tyktarmen.

Kikkerten er en bøjelig slange, der har samme tykkelse som en finger, og kikkerten bliver ført ind gennem endetarmens åbning. For enden af kikkerten sidder et lille kamera, der viser billederne af tarmens indre på en skærm.

Ved undersøgelsen får man blæst luft ind gennem kikkerten, så det er nemmere at se hele slimhinden. Luften kan spænde i maven under og lige efter undersøgelsen. 

Om kikkertundersøgelsen

Formålet med kikkertundersøgelsen er at undersøge tarmens indre for at finde årsager til symptomer som f.eks. blødning. Gennem kikkerten kan lægen også tage vævsprøver og fjerne mindre polypper.

Kikkertundersøgelse af tarmen har den fordel, at lægen kan tage vævsprøver og fjerne polypper, hvilket ikke er muligt ved andre undersøgelser. Kikkerten giver desuden mulighed for at skylle og suge, så man kan skaffe sig overblik, selv hvis tarmen ikke er helt ren efter udrensningen.

Hvis lægen finder noget, der kræver nærmere undersøgelse (som f.eks. en knude), tager han/hun vævsprøver af den og sender dem til nærmere undersøgelse under mikroskop.

I mikroskopet kan lægen se om der er kræftceller, og hvilken type kræft, det drejer sig om. Med denne metode kan man på den sikreste måde stille diagnosen. Ofte kan lægen godt give en foreløbig information lige efter kikkertundersøgelsen ud fra sin vurdering af knuden med det blotte øje. Men i en del tilfælde kan lægen være i tvivl, så skal der flere undersøgelser til, inden diagnosen kan stilles sikkert.

Før kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen 

Et par timer før undersøgelsen skal du udrense tarmen ved at tage et lavement (klyx), hvor man sprøjter væske ind i endetarmen, så det er lettere at tømme tarmen, og så tarmen er tom, når lægen skal kigge ind.

Kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen tager 10 minutter

Undersøgelsen foregår ambulant og tager oftest kun 5-10 minutter. Den kræver ikke nogen form for bedøvelse, men kan være lidt ubehagelig.

Der er meget få komplikationer ved en sigmoideoskopi. Der kan gå hul på tarmen under undersøgelsen, men risikoen er meget lille. Det sker højst i en til to tilfælde ud af 10.000 undersøgelser.

Undersøgelse af afføringen for skjult blod

Skjult blod i afføringen kan være et tidligt tegn på kræft, og lægen kan vælge at undersøge din afføring for ikke-synligt blod. Der findes forskellige tests, både kemiske tests og immuntests. For at lave undersøgelsen bliver der taget en prøve fra din afføring, som undersøges i laboratoriet.

Sådanne tests bruges også i det nationale screeningsprogram for tarmkræft, hvor du selv skal tage prøven i hjemmet og sende den ind til laboratoriet.

Blod i afføringen kan være andet end et tegn på kræft

Formålet med at undersøge, om der er blod i afføringen, er, at blod i afføringen kan tyde på en kræftknude eller et forstadie til kræft (en godartet polyp). Men man kan godt have blod i afføringen uden at have kræft, f.eks..på grund af hæmorroider eller rifter.

Kikkertundersøgelse af hele tyktarmen (koloskopi)

Ved en koloskopi får du undersøgt hele tyktarmen med en cirka 170 centimeter lang bøjelig kikkert af samme tykkelse som en finger. Kikkerten føres ind via endetarmens åbning og viser billeder af tarmens indre på en skærm.

Formålet med kikkertundersøgelsen af tyktarmen

Formålet med undersøgelsen er at undersøge tarmens indre for kræftknuder og eventuelt få fjernet polypper.

Kikkertundersøgelse af tarmen har den fordel, at lægen kan tage vævsprøver og fjerne polypper, hvilket ikke er muligt ved andre undersøgelser. Kikkerten giver desuden mulighed for at skylle og suge, så man kan skaffe sig overblik, selv hvis tarmen ikke er helt ren efter udrensningen.

Hvis lægen finder en knude, tager han/hun vævsprøver (biopsier) af den og sender til nærmere undersøgelse under mikroskop.

I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller og hvilken type kræft, det drejer sig om. Denne metode er den sikreste måde at stille diagnosen på. Ofte kan lægen godt give en foreløbig information lige efter kikkertundersøgelsen ud fra sin vurdering af knuden med det blotte øje, men i en del tilfælde kan lægen være i tvivl, så skal der flere undersøgelser til, inden diagnosen kan stilles sikkert.

Kikkertundersøgelsen af tyktarmen tager en times tid

Undersøgelsen foregår ambulant (dvs. du ikke bliver indlagt) og tager som regel 15-60 minutter. Man kan eventuelt få indsprøjtninger med beroligende og smertestillende medicin, da undersøgelsen godt kan være ubehagelig.

Der er en meget lille risiko for, at der går hul på tarmen under undersøgelsen. Det sker i et tilfælde ud af 1.000 undersøgelser. Læs mere om koloskopi generelt:

Kikkertundersøgelse af tarmen (koloskopi)

CT-kolografi

CT-kolografi er en røntgenundersøgelse, hvor lægen undersøger tarmens indre for polypper og kræftknuder.

CT-kolografi bruges som supplerende undersøgelse, hvis lægen ved en koloskopi ikke kan nå helt frem til tyndtarmen og derfor ikke kan undersøge hele tyktarmen.

CT-kolografi bruges også, hvis lægen har mistanke om, at det ikke er muligt at gennemføre en almindelig kikkertundersøgelse af tarmen (koloskopi). Læs mere om undersøgelsen:

CT-kolografi

MR-kolografi er en anden undersøgelsesmetode, der kan bruges i stedet for CT-kolografi.

Kamerakapselundersøgelse som forsøg

Der arbejdes i disse år på at udvikle et lille kamera på størrelse med en stor pille, som man kan sluge, og som derefter fotograferer hele tyktarmen. Nogle stedet i landet testes metoden i forskningsforsøg, og du kan komme ud for at blive tilbudt denne undersøgelsesmetode. I så fald vil du få grundig information i forbindelse med forsøget.

Videre undersøgelser hvis du har tyktarmskræft

Hvis du har fået konstateret kræft i tyktarmen, skal du igennem flere undersøgelser, som har til formål at stadieinddele sygdommen.

Stadieinddeling betyder at fastslå sygdommens stadie, altså hvor udbredt kræftsygdommen er, herunder om den har spredt sig til andre dele af kroppen. Stadiet er afgørende for, hvilke behandlingsmulighederne du bliver tilbudt.

Formålet med at stadieinddele er at:

• Kortlægge præcist, hvor kræften sidder
• Finde ud af, om kræften er begyndt at vokse ind i vævet omkring kræftknuden
• Undersøge, om kræften har spredt sig til andre organer

Undersøgelser, der skal vise, hvor udbredt kræften er:

• CT-scanning
• Ultralydsscanning
• MR-scanning
• PET/CT-scanning - bruges kun i sjældne tilfælde

CT-scanning af brystkasse og bughule

CT-scanning med kontraststof af lunger og lever, dvs. brystkasse og bughulen, udføres altid for at se, om der er spredning til lungerne, lymfeknuder eller til andre organer i bughulen og her først og fremmest leveren. I nogle tilfælde suppleres CT-scanning med andre scanninger.

I en del tilfælde viser CT-scanningen forandringer i leveren, som efterfølgende viser sig at være helt godartede, men  lægen vil alligevel udelukke, at det kan dreje sig om spredning af kræftsygdommen. I så fald kan man få suppleret CT-scanningen med ultralydsscanning og/eller MR-scanning.

På samme måde findes der ved CT-scanningen ofte små forandringer i lungerne, som blot er lidt arvæv eller forandringer efter tidligere lungeinfektion. I den situation vil man ofte følge op med en kontrolscanning efter nogle måneder.

Læs mere om CT-scanning generelt:

CT-scanning

PET-/CT-scanning bruges i sjældne tilfælde

Nogle gange kan CT-scanningen ikke med sikkerhed afgøre, om sygdommen har spredt sig til andre dele af kroppen. I så fald kan PET/CT-scanning være en hjælp. PET/CT er en meget følsom undersøgelsesmetode, der kan vise, om der er ændret stofskifte i væv. Den kan derfor også reagere på andre sygdomme end kræft, og derfor kræver det særlig ekspertise at forstå resultaterne. 

En time før scanningen får man en indsprøjtning med et radioaktivt sporstof (sukkermolekyle), og da kræftceller næsten 100 pct. lever af sukker (glukose), vil der ophobes radioaktivt sukker i dem. Læs mere om, hvordan undersøgelsen foregår:

PET/CT-scanning