Kontrol eller opfølgning efter tyndtarmskræft
Når du har afsluttet din behandling for kræft i tyndtarmen, bliver du tilbudt at møde til kontrol på hospitalet. Kontrollen foregår ambulant, det vil sige, at du ikke skal indlægges.
Kontrol eller opfølgning efter tyndtarmskræft foregår som regel på den afdeling, hvor du er blevet opereret.
Kontrolbesøgene foregår ambulant, det vil sige, uden du skal indlægges. Ved kontrolbesøgene taler du med lægen og bliver undersøgt.
Når lægen ved operationen har kunne fjerne alt synligt kræftvæv (radikal operation), har kontrolforløbet to formål:
- At kontrollere, om der er opstået en ny kræftknude i tarmen
- At kontrollere, om kræften har spredt sig til andre organer (fjernmetastaser)
Kontrol for, om der er opstået en ny kræftknude i tarmen
Hvis du har fået fjernet al kræften ved operation, bør du få foretaget en kikkertundersøgelse (koloskopi) senest tre måneder efter operationen for at sikre, at der ikke er flere knuder i tarmen.
Dette er dog ikke nødvendigt, hvis du har fået foretaget en kikkertundersøgelse i forbindelse med operationen.
Derefter vil du ved kontrollerne blive undersøgt for, om der er opstået en en ny kræftknude i tarmen. Det sker ved, at du får foretaget en kikkertundersøgelse (koloskopi). Hvis der ikke bliver fundet en ny kræftknude, foregår kontrollen hvert 5. år, indtil du fylder 75 år. Risikoen for nye knuder er på det tidspunkt lille.
Hvis der derimod bliver fundet en ny knude, får man den fjernet ved operation.
Kontrol for, om kræften har spredt sig til andre organer (fjernmetastaser)
Man bliver kontrolleret for, om kræften har spredt sig til andre organer, ved at få foretaget en CT-scanning af brysthulen og bughulen.
Kontrollen sker 1 og 3 år efter du er blevet opereret for kræft i tyndtarmen. Hvis kontrolundersøgelserne ikke viser tegn på kræft, foretages der ikke yderligere CT-scanninger.
Spørgsmål til lægen
Kontrolbesøgene er en god anledning til, at tale med lægen om dine spørgsmål, bekymringer og problemer.
Det kan være en god idé at skrive dine spørgsmål ned i forvejen, og du kan også tage en af dine pårørende med til samtalen.
Man synes, at når man er i behandling, så sker der noget. Der kæmpes for, at kræften skal forsvinde. Men så er det, den svære tid kommer. Ventetid på kontrol. Jeg tror altid, det vil være svært. Jeg skal selv til kontrol nu – og så kommer perioden for mig, hvor jeg føler, at jeg har alle mulige symptomer.
Gør opmærksom på symptomer eller gener
Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og evt. behandling eller lindring.
Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.
Husk at fortælle lægen om f.eks. afføringsforstyrrelser, vandladningsbesvær eller seksuelle problemer.
Behandling af bivirkninger eller gener
Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Du kan også få justeret din medicin, hvis der er behov for det.
Hvis du har problemer efter afsluttet behandling, kan du få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og du kan blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.
Hvis du har problemer med din stomi, kan du ofte få en samtale med en stomisygeplejerske, som kan hjælpe.
Livet efter kræft i tyndtarmen
Læs mere om hverdagsliv, reaktioner og få gode råd til at håndtere bivirkninger efter behandlingen for kræft i tyndtarmen:
Frygt for tilbagefald bliver ofte mindre med tiden
Frygten for, at kræften skal vende tilbage, fylder oftest mest lige efter behandlingen er afsluttet, og bliver mindre med tiden.
Frygten for tilbagefald kan medføre, at man føler sig deprimeret, har svært ved at sove eller har problemer med at huske og koncentrere sig.
Hvis du oplever nogle af disse symptomer, bør du tale med din læge, så du eventuelt kan blive henvist til f.eks. en psykolog.