Om tyndtarmen
Tyndtarmen er omkring seks meter lang og ligger tæt slynget sammen i midten af bughulen. Tyndtarmen er et muskulært rør dækket af slimhinde på indersiden.
Tyndtarmen er den del af mavetarmkanalen, der forbinder mavesækken med tyktarmen.
Opadtil modtager tyndtarmen mavesækkens indhold, som efter at have passeret tyndtarmen fortsætter ind i tyktarmen lige ved blindtarmen.
Tyndtarmen kan efter funktion inddeles i tre dele:
Tolvfingertarmen (duodenum)
Tolvfingertarmen er den øverste del af tyndtarmen, som sidder lige efter mavesækken.
Her bliver føden blandet med galde fra leveren og fordøjelsesenzymer fra bugspytkirtlen. Mavesår opstår ofte her.
Jejunum - den midterste del
Jejunum er den midterste del af tyndtarmen, hvor der udskilles fordøjelsesenzymer.
Ileum - den nederste del
Den nederste del af tyndtarmen, hvor de fleste af næringsstofferne optages, hedder ileum. Her er desuden en mindre del af immunsystemet lokaliseret. Ileum fortsætter i tyktarmen nedad til højre i bughulen ved blindtarmen.
Kroppen optager føde og væske i tyndtarmen
I tyndtarmen foregår den endelige nedbrydning og langt den største optagelse af føden.
Tyndtarmens kirtler producerer en række fordøjelsesenzymer, som sammen med sekret fra bugspytkirtlen og galde fra leveren, fordøjer indholdet i tarmen. Til det brug dannes hvert døgn flere liter fordøjelsessekret.
Ved hjælp af fordøjelsessekretet spaltes fødens næringsstoffer til mindre enheder, så de kan optages i kroppen gennem slimhinden i tyndtarmen, som har en meget stor absorberende overflade. Kroppen optager også væske i tyndtarmen.
Tyndtarmen er ophængt i bughulens vægge i et såkaldt 'krøs', hvilket sikrer, at tarmen kan bevæge sig under fordøjelsen.
Ved hjælp af sammentrækninger i tyndtarmens muskulatur bliver føden blandet med enzymerne og transporteret videre gennem tarmen.
Når det meste af føden er opsuget efter ca. fire timer, bliver tarmmuskulaturens bevægelser anderledes og snører sig sammen (peristaltiske bevægelser), så indholdet bliver transporteret mod tyktarmen og endetarmen.
Forskellige typer kræft i tyndtarmen
Der er flere forskellige typer kræft i tyndtarmen, som opstår i forskellige typer celler i tyndtarmen:
Adenocarcinom
- Udgør omkring 40 pct. af alle tilfælde af tyndtarmskræft
- Opstår i kirtelceller i slimhinden
- Ses hyppigst i tolvfingertarmen
Neuroendokrin tumor (NET) i tyndtarmen
- Udgør omkring 40 pct. af alle tilfælde af tyndtarmskræft
- Opstår i neuroendokrine celler i tyndtarmen
- Ses hyppigst i blindtarmen eller ileum
Læs mere om NET:
Lymfeknudekræft i tyndtarmen
- Udgør 10 pct. af alle tilfælde af tyndtarmskræft
- Opstår i en lymfeknude i tyndtarmen
- Ses hyppigst i jejenum
Bløddelssarkom i tyndtarmen
- Opstår i muskel- og bindevæv i tarmen
- Ses hyppigst i ileum
Læs mere:
Gastrointestinal stromal tumor, kaldet GIST
- Opstår i 'mesenkymale celler' i bindevævet i væggen af tarmen - GIST er en særlig type bløddelssarkom
- 30 pct. af tilfældene ses i jejunum og ileum, 5 pct. ses i tolvfingertarmen og resten af tilfældene ses i andre mavetarmorganer
Læs mere om sygdommen:
Spredning fra anden kræft (metastase)
- Består af den samme slags kræftceller som den oprindelige kræftknude, f.eks. vil en metastase (spredning) til tyndtarmen fra kræft i brystet bestå af brystkræftceller
- Spredning til tyndtarmen ses oftest ved bugspytkirtelkræft, æggestokkræft og tyktarmskræft, men også ved f.eks. brystkræft og modermærkekræft
- Kræft i andre organer nær tyndtarmen kan vokse direkte ind i tyndtarmen (indvækst). Dette ses oftest ved kræft i tyktarmen.