Viden om unge med kræft og pårørende

Når man er ung, er man et helt specielt sted i sit liv, som betyder, at man har nogle andre behov, når en kræftsygdom rammer. Mange unge føler sig nærmest udødelige. Man er klar til at indtage verden, alle muligheder ligger åbne for én, og man står overfor at skabe sig selv og sit eget liv. En kræftdiagnose er et kæmpe chok. Kræft er jo noget, der rammer ældre mennesker!

Pludselig mærker man sin sårbarhed, man må revurdere sine fremtidsplaner og sætte livet på hold, mens vennerne stadig suser derudaf, og man selv deler stue med en på 70. Derfor kan sygdom og indlæggelse være en stor mundfuld. Men at forestille sig fremtiden og livet bagefter kan være en endnu større mundfuld, fordi man jo ikke skal tilbage til det gamle liv, men fortsætte fremad.

Ung Kræfts målgruppe er unge mellem 18 og 39 år. I denne gruppe er der ca. 1.600 unge, der får konstateret kræft hvert år. De fleste kræfttilfælde findes blandt dem over 30 år. 

For kvinder mellem 18 og 39 år er de mest udbredte kræftformer modermærke-/hudkræft, brystkræft, livmoderhalskræft og kræft i hjerne og centralnervesystem.

For mænd mellem 18 og 39 år er de mest udbredte kræftformer testikelkræft, kræft i hjerne og centralnervesystem, modermærke-/hudkræft, Hodgkins lymfom og non-Hodgkins lymfom.

I Ung Kræft møder vi mange med kræft og deres kærester, søskende og venner. Vi ved, at det er særlig sårbart at blive konfronteret med alvorlig sygdom og kræftbehandling på et tidligt tidspunkt i livet, også som pårørende. 

Sygdommen sætter oftest også de pårørendes drømme og hverdag på pause. Pludselig skal de, ligesom den, der er syg, navigere i et sundhedsvæsen og en hverdag præget af sygdom, svære samtaler og frygt for at miste.

Rollen som nær pårørende og støtte er særlig. Det kan være godt og meningsfuldt, men også et stort ansvar at bære. Derfor er unge pårørende vigtige at have for øje, når I møder unge, der har kræft. 

Ungdom er ikke kun et spørgsmål om biologisk alder, men også om, hvor du er i livet. Derfor har vi i Ung Kræft sat grænsen ved 39 år. Mange i 30'erne er stadig i en livsfase uden fastlagt fremtid. I kræftsammenhænge er 30'erne også stadig meget ungt.

Vi ved, at der er stor forskel på at være 22 og 37 år, men vi oplever, at mange af de samme spørgsmål og bekymringer går igen i begge aldre. Derfor er Ung Kræft for de 18-39-årige. Det gælder både for de kræftramte og for de pårørende.

Alle unge, der har eller har haft kræft er velkomne i Ung Kræft. Det er dét at have fået beskeden “du har kræft”, og dernæst alle de tanker og følelser, der melder sig på banen, vi har til fælles. Så uanset om den unge har været i kemo i et år, eller om den unge “kun” er blevet opereret eller er børnekræftoverlever, så er de velkommen i Ung Kræft. Det samme gør sig gældende for de pårørende eller efterlevende til en ung med kræft. De kan være en søskende, en kæreste, en ven eller nær kollega, der er syg eller har været syg med kræft. De unge skal bare være mellem 18 og 39 år.

Fordi det er det man ofte tænker, når man får kræft. Og det ér også okay at bande i den situation, for det kan føles vildt uretfærdigt og rive ens verden helt fra hinanden. Mange unge finder styrke og energi i at sige ‘fuck’ til kræften. Derfor er det det ord vi bruger. Og som en overlæge kommenterede engang, så er der bare ikke samme styrke i at sige “Pokkers, jeg har kræft” eller “Sørens, jeg har kræft”.
Vi ved godt at ordet kan støde nogle og at folk synes det er et voldsomt eller grimt ord. Men kræft tager ikke hensyn til os, og derfor har vi ikke behov for at tale pænt til kræften!