Hvad er Fortællerkorpset
Fortællerkorpset består af unge med og efter kræft samt pårørende og efterlevende til unge kræftpatienter, som er uddannet til at fortælle deres historier
Fortællerkorpset har eksisteret siden 2018. Formålet er at sætte fokus på den ensomhed og berøringsangst, som mange unge berørt af kræft oplever. Fortællerkorpset består af frivillige, som alle er berørt af kræft; enten som patienter, pårørende eller efterlevende. De rekrutteres af Ung Kræft, som også står for uddannelsen af dem. Ung Kræft varetager også driften og udviklingen af Fortællerkorpset.
Fortællerne kommer fra alle dele af landet, er vidt forskellige og har meget forskelllige ståsteder i livet. Men de har det til fælles, at de gerne vil dele deres personlige historier - og at de tør tale om alt.