Viden om at være ung pårørende
Når én, du elsker, rammes af kræft, rammer det også dig. Du bliver pludselig pårørende. Der er mange ting at forholde sig til og mange nye og overvældende følelser og tanker dukker op. Vi har samlet nogle af de erfaringer, som andre unge i samme situation, har været optaget af.
Fem gode råd til dig som pårørende
Det er meget overvældende at få besked om, at ens kæreste, søskende eller nære ven har kræft. Nogle gange føler du dig magteløs og utilstrækkelig. Det kan vi ikke ændre på, men måske de her råd fra andre unge pårørende, der har stået i samme situation, kan hjælpe lidt:
- Lad være med at forvente det umenneskelige af dig selv. Vær realistisk med hensyn til, hvor meget du kan klare.
- Det kan være svært at bede om hjælp, men gør det alligevel. Det kan være at familie eller venner kan hjælpe med praktiske ting eller sørge for, at du kommer lidt væk fra hverdagen med en gåtur eller cafétur.
- Tilgiv dig selv, hvis du mister tålmodigheden, hidser dig op eller skælder ud. Situationen er presset og ingen er fuldkommen.
- Tro ikke, at det er et nederlag at søge professionel hjælp. Det er derimod et spørgsmål om at vælge den bedste løsning i en presset situation. Få evt. dine pårørende til at hjælpe med at finde en.
- Sæt sunde grænser for dig selv, og lav nogle aktiviteter, der giver dig glæde og mening, så du har overskud til at give omsorg og tage dig af andre ting i hverdagen.
Temaer og spørgsmål, der fylder hos unge pårørende
Vi har samlet nogle af de spørgsmål og temaer, som andre unge pårørende har spurgt om før i deres situation. Vi ved godt, at nogle af temaerne kan være lidt hårde at forholde sig til. Gør det, når du er klar ♥
Du er ikke til besvær, hvis du spørger om noget efter en samtale med lægen. Spørg hellere en gang for meget end for lidt. Det kræver dog samtykke fra patienten, hvis du skal have adgang til journalen.
Derudover kan du altid spørge personalet, hvis du er i tvivl om, hvilke regler der gælder på hospitalet for, hvornår du må komme på besøg, overnatte og spise med. Det kan variere afhængig af hospital. På de fleste hospitaler, gælder det dog, at:
- Du altid må komme på besøg. Ingen faste besøgstider.
- Du som oftest har mulighed for at overnatte.
- Du må spise sammen med patienten ved måltiderne. Mange steder kræver det en spisebillet eller at du selv medbringer mad.
De fleste kræftpatienter har i perioder brug for hjælp til ting, de plejer at kunne klare selv. Det kan være svært for patienten lige pludselig at blive afhængig af andre. Det kan være et super følsomt emne. Og det kan også være svært for dig som pårørende at finde ud af, hvor meget du kan og skal hjælpe. Og hvor meget du har lyst. Hvis det er muligt for jer, er det en god idé at snakke om, hvor meget hjælp din kæreste, søskende eller ven har brug for.
Vær samtidig realistisk og mærk efter, hvor meget du kan hjælpe. Du har også din egen hverdag at tage hensyn til. Og brug for at passe på dig selv. Så det er også okay at sige fra engang i mellem.
Læs mere om, hvordan du kan være der og samtidig passe på dig selv her:
Et kræftforløb er hårdt. Både for den, der er syg og for dig som nær pårørende. Det er vigtigt, at du passer på dig selv, mens du passer på din kæreste, søskende eller ven, der er syg. Her har vi samlet nogle vigtige råd til at passe på dig selv:
- Lyt til dine egne fornemmelser. Det er vigtigt, at du finder din egen måde at drage omsorg for dig selv.
- Tal med dit studie eller arbejdsgiver om din situation. Du kan måske få lov at tage det lidt mere stille og roligt.
- Tag pauser fra sygdommen. Du har brug for luft og at mærke dig selv og dine behov. Og engang i mellem skrue ned for ambitioner og forventninger til dig selv.
- Det er okay at være både glad og sur. Tilgiv dig selv, hvis du griner og har en sjov aften uden den, der er syg. Eller hvis du er pissesur over at miste tålmodigheden.
- Lad andre passe på dig. Både dine venner og familie. Men tag også gerne imod hjælp og støtte fra en rådgiver eller psykolog.
Det kan være en god idé at få praktisk hjælp til hverdagen, så du har mere tid til at gøre rare ting sammen med den, der er syg. Eller for selv at gøre noget for dig, der er rart. F.eks. se venner eller lade op.
Det er forskelligt, hvad du har brug for og mulighed for hjælp til. Mange oplever, at omgangskredsen rækker ud med sætningen: "Sig til, hvis jeg kan gøre noget". Men det kan være svært at sige til. Men hvis du kan, så prøv at foreslå noget konkret. Det kan være at hente en pakke i pakkeboksen, komme med mad eller noget helt tredje.
Kræftens Bekæmpelse har gjort det nemmere med en app, 'Sammenholdet', hvor hjælpen kan koordineres.
Du skal også vide, at det er okay at sige nej tak til hjælp.
Nogle pårørende oplever i perioder, at de næsten ikke mærker deres egne følelser, fordi de er så optaget af at hjælpe den, der er syg. Og så kommer følelserne først bagefter behandlingsforløbet. Det er godt at være opmærksom på.
Det kan nemlig sætte sine spor at være pårørende - både fysisk og psykisk. Nogle pårørende oplever, at de har svært ved at huske detaljer eller har følelsen af at være i "overlevelsestilstand" med stresslignende symptomer. Andre oplever angst eller depression.
Derfor er det vigtigt, at du også passer på dig selv som pårørende under forløbet. Men også at du tager det alvorligt, hvis du får efterreaktioner og får talt med din læge, psykolog eller en rådgiver i Kræftens Bekæmpelse.
Læs mere om efterreaktioner her:
Hvis din kæreste, søskende eller ven er uhelbredelig syg, kan det være svært og voldsomt at håndtere. Ingen guide kan forberede dig på, hvad der skal ske. Vi har her samlet, hvad andre unge pårørende, der har stået i samme situation, fortæller, har været hjælpsomt for dem:
- Gør gode ting sammen. Det kan være små ting. Hør jeres yndlingspodcast, gå i biografen, læs højt for hinanden.
- Hold fast i din hverdag. Selvom det kan føles uvirkeligt, så kan det give dig et pust at holde fast i din egen hverdag.
- Vær sammen med nogen, der tør tale med dig om, at det er svært.
Vi ved godt, at det er en forsimpling og det er mere kompliceret. Du kan altid snakke med en af vores rådgivere på Kræftlinjen eller i kræftrådgivningerne.
Jeg var slet ikke forberedt på, at den der ramthed kom bagefter. Så stod man bare der og var blevet kørt over af en bus.
Gode råd til pårørendes pårørende
Vi har samlet tre gode råd fra tre unge pårørende, som du også kan give videre til dine egne venner og familie. Det kan gøre det lidt lettere at fortælle, hvad du står i som pårørende eller efterlevende.
- "Bliv ved med at være nysgerrig og spørg til, hvordan det går. Også selvom det er længe siden og man selv synes, det må være tid til at komme videre. Sådan er det måske ikke for dem, der står i det"
- Julie, pårørende søster - "Bliv ved med at tjekke ind og sende hilsner og byd gerne ind med noget konkret"
- Anne, pårørende ven - "Du skal ikke være bange for at spørge ind eller tage kontakt. Det er en hjælp, når du spørger eller tilbyder din hjælp. Bare gør det. Tag mod til dig og kom forbi."
- Jesper, efterlevende kæreste