Om kvindens ydre kønsorganer (vulva)
Kræft kan opstå i de ydre dele af de kvindelige kønsorganer. De ydre kønsorganer er kønslæberne, klitoris og mellemkødet.
De ydre kvindelige kønsorganer (vulva) består af:
- Området omkring skedeindgangen
- De små kønslæber
- De store kønslæber
- Klitoris
- Mellemkødet
Kræft i vulva er en sjælden sygdom
De mest almindelige symptomer på sygdommen er sår, kløe og irritation i området.
Hvert år får omkring 100 danske kvinder konstateret kræft i de ydre kønsorganer (vulva).
Sygdommen forekommer overvejende hos ældre kvinder hyppigst omkring 65-årsalderen, men kan dog ses hos kvinder ned til 20-årsalderen.