Livet med vulvacancer
Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvordan man har det under og efter behandling for vulvacancer. Efter behandlingen kan du få større eller mindre problemer med sexlivet, men der er hjælp at hente. Her kan du læse om bl.a. reaktioner, seksualitet og få gode råd til at håndtere senfølger.
At gennemgå et behandlingsforløb for kræft er en kæmpe omvæltning for de fleste. Det kan være en udfordring at få en almindelig hverdag til at fungere og fortsætte med familie- og arbejdsliv efter det, man har været igennem.
Mange ser frem til, at livet igen bliver som før kræftsygdommen ramte. Det tager tid at acceptere, at det er en ny situation, og at man ikke nødvendigvis kommer tilbage til sit 'gamle jeg'.
Selvom livet ikke bliver som før, kan det sagtens blive et godt liv fyldt med glæde og gode oplevelser.
Vi reagerer forskelligt
Alvorlig sygdom som vulvacancer fører mange tanker og følelser med sig, og for nogle kommer reaktionen først, når behandlingen er overstået. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt. Læs mere og få gode råd til, hvordan du kan håndtere reaktionerne og bruge redskaber til at håndtere tankerne:
Seksuelle problemer efter behandlingen?
Efter behandling for kræft i de ydre kønsorganer, vil de fleste opleve større eller mindre problemer med sexlivet og kønsorganernes ændrede udseende. Du kan stadig bevare intimiteten, og mange kan genoptage samlivet, når sårene ved de ydre kønsorganer er helet igen.
Det vil naturligvis påvirke sexlivet, hvis du ved operationen har fået fjernet større dele af de små kønslæber og specielt klitoris. Følelsen i området vil være ændret, og for mange kvinder vil det tage tid at vænne sig til det anderledes udseende.
Hvis man har fået fjernet klitoris ved indgrebet, vil evnen til at opnå orgasme for de fleste kvinder gå tabt. Ved operationen vil lægen undgå at gøre selve indgangen til skeden for snæver, så du fortsat vil have mulighed for at have samleje.
Dannelse af arvæv kan genere, men bedres ofte med tiden
Skedeindgangen kan efter operation blive forsnævret og/eller skæv. Huden og slimhinden i området ved skedeindgangen kan være sart og tynd. Det kan medføre smerter ved berøring og problemer med at kunne gennemføre samleje. Dette kan bedres væsentligt over tid, når ophelingen har gjort vævet mere smidigt og mindre skrøbeligt.
Hvis du har fået fjernet meget af mellemkødet sammen med kræftknuden, kan det være vanskeligere at holde sig ren efter toiletbesøg. Det vil dog også i de fleste tilfælde blive bedre med tiden.
Hjælp til at håndtere problemer med sexlivet
Det er helt naturligt, at forandringerne kan påvirke ens kvindelighed og lysten til sex, men der er hjælp at hente. Her kan du læse om øvelser, som kan mindske smerter i underliv og bækken og hjælpe dig til at få et mindre smertefuldt sexliv:
Undgå at skedens slimhinder vokser sammen
Efter strålebehandling er der risiko for, at slimhinderne i skeden vokser sammen. Hvis de gør det, bliver skeden kort og snæver.
Samleje kan hindre, at slimhinderne vokser sammen eller skrumper. Du kan også bruge en såkaldt ’hegar’, som du fører ind i skeden for at forhindre sammenvoksning i slimhinderne. Det er helt ufarligt, og du kan få hegarstaven fra det ambulatorium, hvor du går til opfølgning.
Det kan være en god idé at bruge en glidecreme sammen med hegar og i forbindelse med samleje. Du kan også få behandling med østrogenholdige stikpiller til skeden. Det påvirker ikke behandlingen af kræften og øger ikke risikoen for tilbagefald.
Det anbefales, at du bruger en hegarstav og/eller samleje cirka to gange ugentligt efter strålebehandlingerne er afsluttet.
Samtale med sexolog - også for din partner
Du vil som oftest blive tilbudt samtale med en sexolog efter operation for kræft i de ydre kønsorganer. Hvis du tager imod tilbuddet - og har en partner, kan det være en god idé, at din partner også deltager i samtalen. Læs mere:
Risiko for hævede ben efter behandlingen (lymfødem)
Hvis du har fået fjernet lymfeknuder i lyskeregionerne og evt. også har fået strålebehandling i området, er der risiko for at få hævede ben (lymfødem). Man kan også få lymfødem i lyskeregionerne og i sjældnere tilfælde i området ved de ydre kønsorganer.
Årsagen til lymfødem er en ophobning af lymfevæske, det sker fordi lymfebanerne er blevet skadet af behandlingen. Det er dog sjældent, at man oplever lymfødem efter en operation med sentinel node metoden.
Hvis du udvikler en tendens til hævede ben, er det vigtigt at sidde med benene oppe, f.eks. når du læser eller ser TV. Daglig motion og venepumpeøvelser, hvor du f.eks. ligger på gulvet og bøjer og strækker benet, kan også hjælpe på problemet.
Det er vigtigt, at du taler med lægen, hvis du oplever hævelser, så du kan blive undersøgt og evt. henvist til gratis lymfødembehandling hos en specialuddannet fysioterapeut.
Lymfødem er en kronisk lidelse, men der er gode muligheder for at kontrollere og begrænse lymfødemet, så det generer mindst muligt i dagligdagen. Behandlingen består først og fremmest af kompressionsstrømper og hudpleje. Der opnås størst effekt ved også at bruge kompressionsstrømpen om natten. Læs mere:
Lymfødem
Her kan du finde en fysioterapeut, der har erfaring med behandling af lymfødem:
Tidlig overgangsalder kan afhjælpes med hormoner
Strålebehandling mod bækkenet sætter æggestokkene ud af funktion. Derfor kan nogle kvinder opleve at gå i overgangsalderen og muligvis få hedeture efter behandlingen.
Hvis du ikke er gået i overgangsalderen ved behandlingens start anbefaler lægerne, at du starter hormonbehandling som erstatning for dine naturlige hormoner. Det vil afhjælpe hedeturene og give stærkere slimhinder i blære, urinrør og skede.
Kræft i kønsorganerne påvirkes ikke af hormonbehandling, og derfor øger man ikke risikoen for tilbagefald ved at tage hormoner. Læs mere om hvordan man kan få behandlet tidlig overgangsalder i forbindelse med kræft:
Diarré og problemer med at holde på vandet kan behandles
Strålebehandlingen kan i nogle tilfælde medføre, at man får problemer med vandladning eller kroniske tarmgener som diarré eller blødninger fra tarmen. I sjældne tilfælde kan man opleve pludselig afføringstrang og problemer med at holde på afføringen.
Hvis du får gener fra tarmen kan de behandles.
Blødning fra tarmen kan behandles med pensling med formalin i tarmen og med blødgørende afføringsmidler. Blødning fra endetarmen ses typisk 1-1½ år efter strålebehandlingen er endt. Problemer med at holde på afføringen kan behandles med øvelser og i nogle tilfælde med en operation.
I nogle tilfælde kan ændringer i kosten også hjælpe på problemerne med tarmen. Tal med din læge om du kan få kostvejledning og/eller blive henvist til en fysioterapeut.
Tarmgener bør undersøges nærmere. Det er derfor vigtigt at gøre opmærksom på eventuelle gener ved opfølgningsbesøgene efter endt strålebehandling.
Hvis du oplever problemer med at holde på vandet eller hyppigere vandladning, kan en fysioterapeut med speciale i blæretræning måske hjælpe dig med specifikke øvelser. Gener fra blæren kan dukke op mange år efter endt behandling. Tal med din læge hvis du får blod i urinen.
Læs mere og få forslag til, hvordan du tackler senfølger og bivirkninger i hverdagen efter behandling for kræft:
Sammenholdet (app)
Sammenholdet er en gratis app til kræftpatienter og deres pårørende, der gør det nemt at koordinere hjælp i hverdagen fra familie og venner. Med appen kan du oprette et netværk, hvor I kan koordinere opgaver som madlavning, børnepasning og transport - og du kan opdatere dit netværk på, hvordan det går i sygdomsforløbet.
Hent 'Sammenholdet' gratis:
Motion mindsker træthed og øger livskvaliteten
Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Motion styrker kroppen og vil give dig mere energi. Mange oplever at føle sig bedre tilpas efter at have rørt sig.
Det kan måske virke uoverskueligt, men bevægelse i hverdagen er også med til at mindske den træthed, som mange oplever i forbindelse med kræft. Det behøver ikke være hård motion eller i lang tid. En gåtur er også fin.
Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Det er vigtigt, at du får en genoptræningsplan, inden du bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning. Læs mere:
Fysisk aktivitet for kræftpatienter
Kost og kræft
Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Efter kræftbehandlingen kan sund mad også være med til at give dig ny energi og styrke kroppen. Nogle kvinder tager på i vægt under og efter deres behandling og oplever det som et stort problem.
Arbejde under og efter kræftforløbet
Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden. Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension.
Fortælling
'Jeg nægtede at skamme mig over, at kræften sad i mine kønsdele'
Da 36-årige Maibrit fik konstateret vulvacancer, tog hun et aktivt valg om at være fuldstændig åben om alt – også selv om det indebar at snakke om både klitoris og kønslæber.
Læs Maibrits fortælling