Behandling med binyrebarkhormon (dexametason/prednisolon)
Binyrebarkhormon er meget anvendt i behandling af lymfekræftsygdomme, da det kan få selv store sygdomsramte lymfeknuder (lymfomer) til at skrumpe betydeligt.
Binyrebarkhormon kan få selv store lymfomer til at skrumpe betydeligt. Det skyldes, at lymfocytterne kan bringes til at aktivere såkaldt ’programmeret celledød’, så de går til grunde, og symptomerne vil derefter aftage.
Virkningen er desværre relativ kortvarig og har ofte en del bivirkninger. Man kan få udløst en type II diabetes, knogleskørhed, tab af muskelmasse og ændret fedtfordeling, måneansigt (ved længerevarende behandling) og en markant øget modtagelighed for infektioner.
Dexametason/prednisolon bruges derfor kun kortvarigt i op til 5 dage (prednisolon) eller som en ugentlig behandling (dexametason).