Behandling med proteasomhæmmeren bortezomib
Lægemidlet bortezomib, som ofte bruges til behandling af knoglemarvskræft (myelomatose), kan også bruges til behandling af Waldenströms sygdom. Det er et celledræbende middel af typen proteasomhæmmer, der gør, at kræftcellerne ikke kan dele sig - og derfor dør.
Bortezomib kan bruges enten alene eller i kombination med rituximab, binyrebarkhormon (prednisolon) og kemoterapi (bl.a. cyclophosphamid og i nogle tilfælde bendamustin).
Bortezomib kan være effektivt, hvis IgM-værdien er høj
Bortezomib menes at kunne give en særlig hurtig effekt på kræftcellernes dannelse af IgM, hvilket kan udnyttes, hvis IgM-værdien er så høj, at det giver symptomer. I sådanne tilfælde vil lægen også kunne tilbyde udskiftningstransfusion (plasmaferese), hvor patientens blodplasma (den væske, som blodlegemerne flyder i) udskiftes med plasma fra bloddonorer.
Den samlede behandlingsvarighed med bortezomib vil ofte være et halvt år, og som regel kan behandlingen gennemføres ambulant (hvor man ikke behøver at blive indlagt på sygehuset), uden at livskvalitet forringes væsentligt. Ved regelmæssig kontrol af blodprøver kan lægen vurdere, hvor godt sygdommen er bragt i ro.
Andre lægemidler, der bruges til behandling af sygdommen myelomatose som thalidomid og revlimid, har ofte skuffende virkning ved Waldenströms makroglobulinæmi, men kan dog bruges i specielle tilfælde.
De nye kombinationsbehandlinger giver større chance for effekt, men kan også give flere bivirkninger.