Hvad er Waldenströms makroglobulinæmi?
Waldenströms makroglobulinæmi er en sjælden type af kræft, der kan opstå i blod, lymfeknuder og knoglemarv. Sygdommen giver ingen eller få symptomer, og man får kun behandling for sygdommen, hvis man har symptomer.
Om blod og knoglemarv
I knoglernes hulrum findes knoglemarven, der har til opgave at producere nye blodceller. Der er overordnet tre typer af blodceller: røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader.
Røde blodlegemer er vigtige for at kunne transportere ilt fra lungerne og ud til organerne. Hvide blodlegemer er en del af immunforsvaret, og de hjælper med at bekæmpe virus og bakterier. Blodplader sikrer, at man ikke forbløder ved små skrammer, fordi de bidrager til, at blodet kan størkne, og der kan dannes sår.
Når man har Waldenströms makroglobulinæmi, så har kroppen mistet kontrollen over en bestemt type af hvide blodceller, der kaldes B-lymfocytter.
Sygdommen er kronisk. Med tiden vil sygdommen forstyrre den normale funktion af knoglemarven, så der ikke dannes nok blodceller.
Tegn på Waldenströms makroglobulinæmi
Man kan have lange perioder uden symptomer, når man har Waldenströms makroglobulinæmi.
Når sygdommen bliver værre, så knoglemarven ikke kan danne tilstrækkeligt med normale blodceller, kan der opstå symptomer. Det kan f.eks. være træthed, bleghed og åndenød. Det kan også være øget tendens til blødning, hvor man kan få mange blå mærker, røde prikker i huden eller små blødninger fra slimhinder i f.eks. næse og mund.
Hos nogle kan der opstå nervebetændelse, tågesyn, svimmelhed og hovedpine. Man kan også få forstørrede lymfeknuder, milt eller lever.
Man får sjældent vægttab eller feber ved Waldenströms makroglobulinæmi, men det kan dog ses ved fremskreden sygdom.
Hvorfor opstår Waldenströms makroglobulinæmi
Lægerne kender ikke årsagen til, at Waldenströms makroglobulinæmi opstår.
Der er mistanke om, at bestemte genetiske ændringer opstået ved fødslen har betydning for, at sygdommen opstår.
Så vidt man ved, er Waldenströms makroglobulinæmi ikke arveligt.
Behandling
Man får kun behandling for Waldenströms makroglobulinæmi, hvis man har symptomer. Behandlingen består oftest af kemoterapi kombineret med antistoffer.
I nogle tilfælde får man behandling med binyrebarkhormon, immunterapi eller andre særligt målrettede lægemidler.
Det kan også være nødvendigt med understøttende behandling, f.eks. blodtransfusion eller plasmaferese. Her er formålet at lindre symptomer fra sygdommen ved at tilføre ekstra blod til kroppen (blodtransfusion) eller ved at filtrere/rense blodet (plasmaferese).
Valget af behandling afhænger af, hvor syg man er, og hvilke symptomer man har.
Hvad sker der efter behandlingen?
Da Waldenströms makroglobulinæmi er en kronisk sygdom, går man ofte til kontrol hele livet. Afhængigt af ens symptomer skal man til kontrol på hospitalet 3-12 gange om året.
Ved kontrolbesøgene bliver man undersøgt og får taget blodprøver, så lægen kan vurdere, om sygdommen er under kontrol. Det er vigtigt at fortælle lægen, hvis der opstår nye symptomer.
Besøgene er også en god mulighed for at tale med lægen om eventuelle spørgsmål eller bekymringer.
Generelt om kræft
Kræft er en sygdom i kroppens celler. Kræft kan opstå, hvis cellerne et sted i kroppen begynder at vokse ukontrolleret og uden formål.
Mere om kræft