Diagnose ved Waldenströms makroglobulinæmi
Diagnosen Waldenströms makroglobulinæmi kan først stilles, hvis der er unormale B-lymfocytter (de såkaldte LP-celler) i knoglemarven og en M-komponent af typen IgM blandt immunglobulinerne i blodprøven.
LP-cellerne (kræftcellerne) producerer M-komponenten
M-komponenten er forhøjet indhold af proteinstoffet kaldet IgM, som stammer fra disse LP-celler.
Mængden af M-komponenten kan måles og afspejler ligesom IgM-værdien, hvor mange kræftceller der er i kroppen. I nogle tilfælde kan der være stor forskel på M-komponenten og total IgM. Det skyldes, at det laboratorieteknisk kan være vanskeligt at måle M-komponenten helt præcist blandt de mange andre proteiner i blodet.
Hvis man modtager effektiv behandling, vil det vise sig ved, at M-komponent og IgM-værdierne falder. Hvis behandlingen er meget effektiv, kan M-komponentværdien blive 0.
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.