Undersøgelser ved Waldenströms makroglobulinæmi
Ved mistanke om Waldenströms makroglobulinæmi får man taget mange blod- og urinprøver. Desuden får man undersøgt knoglemarven og foretaget scanning.
Har lægen fået mistanke om, at man har Waldenströms makroglobulinæmi, bliver man henvist til nærmere undersøgelse på en hæmatologisk specialafdeling på et hospital.
Lægen vil spørge dig om:
- Hvilke symptomer har været tilstede og hvor længe. Specielt spørger lægen efter feber, nattesved, vægttab, hovedpine, svimmelhed og øjensymptomer. Har der været infektioner, blødningstilbøjelighed eller øget træthed
- Har du andre medicinske sygdomme
- Tidligere behandlinger
- Allergier
- Har du familie med tilsvarende kræftsygdomme - lymfekræft (malignt lymfom) eller knoglemarvskræft (myelomatose)
- Hvilken slags medicin får du
- Er du eksponeret fra omgivelser/arbejde mv.
Almen lægeundersøgelse
Lægen måler din puls, blodtryk, temperatur og åndedræt og vurderer din almen tilstand og gangfunktion. Lægen mærker også efter forstørrede lymfeknuder og undersøger maven for udfyldninger (forstørret milt, knuder mv.).
Lægen vurderer, om du har tegn på træthed, blege slimhinder, blå mærker, infektioner og sår. Det gør han for at bedømme din knoglemarv og dit immunsystem.
Blodprøver og knoglemarvsundersøgelser er vigtige undersøgelser
Lægen vurderer blodprøvesvarene, specielt:
- Blodprocent (hæmoglobin), hvide blodlegemer (leukocytter - antal og type) og blodplader (trombocytter) som udtryk for knoglemarvsfunktionen
- Immunglobulinerne (antistofferne), specielt IgM, da M-komponenten er karakteristisk for sygdommen. De andre immunglobuliner er også vigtige, da for lave værdier kan være et udtryk for, at immunsystemet er hæmmet
- Væske- og elektrolyttal, herunder nyrefunktion, levertal, infektionstal og undersøgelse for en række virus
Læs mere:
Knoglemarvsundersøgelsen er en helt central undersøgelse, hvor lægen i lokalbedøvelse med en nål tager en vævsprøve af knoglemarven fra bagsiden af hoftebenskammen, som blandt andet indeholder blodceller.
En patolog kan ved mikroskopi se, om der er kræftceller til stede i knoglemarven, og i så fald hvordan sygdommen opfører sig inde i knoglemarven: Hvor meget fylder den, skubber den andet til side, og hvordan ser de enkelte celler ud.
Scanninger
Endelig får man foretaget en CT-scanning og evt. ultralydsundersøgelse af hals, bryst og mave for at se, om der er forstørrede lymfeknuder. Nogle gange skal man også have taget vævsprøver af eventuelle forandringer, der er fundet ved CT-scanningen (f.eks. fra lymfeknuder).
På baggrund af de udførte undersøgelser kan lægen ofte stille en præcis diagnose
I få tilfælde viser den rigtige diagnose sig først lang tid efter de første symptomer er opstået. I sådanne tilfælde vil gentagelse af de allerede udførte undersøgelser kunne komme på tale. Det er vigtigt, at du får en præcis diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.