Årsager til kræft
Livsstil, miljø, arv og biologiske faktorer - f.eks. hormoner - kan have betydning.
Livsstil, miljø, arv og biologiske faktorer - f.eks. hormoner - kan have betydning.
Du kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld. Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, når de gamle celler bliver slidt op. Og når en stamcelle deler sig, opstår der ofte tilfældige fejl. Fejlene betyder ofte ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre, ophobes fejlene i stamcellen. Det øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrollabelt og bliver til en kræftcelle.