Fra tilrøgede børnehaver til røgfri strande
Kan du huske, dengang der blev røget i kantinen, i toget og i børnehaven? Det virker utænkeligt i dag, men hvordan kom vi egentlig fra, at rygning var overalt, til røgfri skoler, røgfri arbejdstid og røgfri legepladser, som vi kender det i dag? Og hvilken rolle har Kræftens Bekæmpelse spillet i udviklingen? Kom med på en tur gennem rygningens historie!
1950'erne og 60'erne: Rygning overalt og mistanke om kræftrisiko
Hvor må man ryge?
Alle vegne: På kontorer, restauranter, hospitaler og i sporvogne og tog. Rygning er en central del af det sociale liv – lærere ryger i klasselokalerne, og til konfirmationer og fødselsdage er det almindeligt, at der går tobaksfade rundt, som gæsterne kan forsyne sig fra.
Hvor mange ryger?
78 pct. af mænd og 40 pct. af kvinder ryger i 1950.
Hvad gør Kræftens Bekæmpelse?
Fra 1942 begynder vi at samle oplysninger om kræfttilfælde i Cancerregistret, og data herfra viser en stigning i lungekræfttilfælde. I 1953 begynder vi at advare offentligheden mod cigaretrygningens kræftfremkaldende virkning. De første anti-tobakskampagner kommer i 1960’erne og er målrettet børn og unge.
Hvad sker der politisk?
Helt tilbage i 1920’erne mistænker forskere rygning for at være årsag til lungekræft. I 1950’erne bliver sammenhængen bevist. Men først i 1964 anbefaler et udvalg i Indenrigsministeriet, at der iværksættes oplysning, som kan afholde børn og unge fra at tillægge sig samme rygevaner som deres forældre.
Hvad gør tobaksindustrien?
Tobaksindustrien benægter hårdnakket, at tobak er skadeligt, og sår tvivl om forskningen. De intensiverer markedsføringen med reklamer i ugeblade og aviser. Den stigende opmærksomhed på kræftrisikoen bliver mødt med nye produkter som filtercigaretter, light cigaretter og mentolsmag. Tiltag, der gør det mere behageligt at ryge og fejlagtigt giver indtryk af cigaretter, der er mindre farlige.
Vi havde en familielæge, der sad og røg i konsultationen. Og når jeg tænker tilbage på min konfirmation, så sad vi jo og røg som 14-årige. Så kom cigaretfadet rundt. Jeg kunne næsten ikke undgå at ryge.
1970'erne og 80'erne: Frit slag for reklamer og de første kampagner mod rygning
Hvor må man ryge?
Der bliver røget på mange arbejdspladser, i folks egne hjem og i transportmidler som fly og tog. I 1970'erne er det stadig normalt, at pædagoger og lærere ryger indendørs, samtidig med at de tager sig af børnene. I 1980’erne bliver rygning dog henvist til lærerværelset.
Hvor mange ryger?
68 pct. af mænd og 47 pct. af kvinder ryger i 1970. Blandt de 15-19-årige ryger fire ud af ti dagligt i 1975.
Hvad gør Kræftens Bekæmpelse?
Vores oplysning om tobakkens skader fortsætter med undervisningsmaterialer til skoleelever. Kampagnen Røgfri Dag bliver afholdt første gang i 1978 og fortsætter til 1993. Samtidig forsøger vi at påvirke politikerne til flere røgfri fællesmiljøer og forbud mod tobaksreklamer. Men der kommer til at gå mange år, før det bliver til virkelighed.
Hvad sker der politisk?
Der kommer større politisk fokus på tobak, og i 1987 nedsætter regeringen Tobaksskaderådet, der skal styrke det forebyggende arbejde på sundhedsområdet. Rådet står bag kampagner som Røgfri Årgang målrettet skoleelever. I 1988 bliver tobaksreklamer på tv forbudt. Og samme år indføres en lov, som skal sikre, at man ikke mod sin vilje bliver udsat for tobaksrøg på statslige arbejdspladser og i transportmidler. Loven er dog meget vag og får ikke den store betydning.
Hvad gør tobaksindustrien?
Industrien reklamerer fortsat i blade og aviser. Marlboro begynder at sponsorere Formel 1. Cigaretten bliver en central rekvisit i ungdomsoprøret, kvindefrigørelsen og rockmusikken.
I slutningen af 80'erne måtte vi elever ryge i folkeskolens kantine. Det var det samme, da jeg kom i gymnasiet. De første 15 minutter af spisepausen var røgfri, og derefter var der fri rygning på alle fællesområder.
1990'erne og 00'erne: Reklameforbud og hjælp til rygestop
Hvor må man ryge?
I 1995 kommer en rygelov, der begrænser rygning i offentlige lokaler og transportmidler. For første gang bliver det slået fast, at vi skal begrænse passiv rygning. På det tidspunkt er det et nybrud at tænke på ikke-rygerne. Som noget nyt skal kommunerne fastsætte regler for røgfri miljøer på de kommunale arbejdspladser. Nogle kommuner beslutter, at lærerværelser bliver opdelt i ryge- og ikke-rygeområder. I 1997 forbyder SAS rygning på alle afgange.
Hvor mange ryger?
I 1990 ryger 44 pct. af voksne dagligt; 47 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne.
Hvad gør Kræftens Bekæmpelse?
Der kommer mere fokus på at hjælpe dem, der gerne vil kvitte tobakken. Sammen med Tobaksskaderådet og Hjerteforeningen udvikler vi værktøjer til rygestop. Kræftens Bekæmpelse lancerer en telefonhjælpelinje, Røgfri Linjen, der senere bliver til Stoplinien og overtages af Københavns Kommune. Samtidig arbejder vi stadig med skoleelever, blandt andet med undervisningsmaterialet Gå op i røg og materialet Snak om Tobak til forældremøder.
Hvad sker der politisk?
I 1990’erne kommer der små advarselstekster på tobakspakkerne. Og rygeloven fra 1995 begrænser rygning i offentlige lokaler og transportmidler. I 2002 bliver der indført reklameforbud. Det betyder, at tobaksproducenterne ikke må reklamere i for eksempel blade og heller ikke sponsere kulturbegivenheder som koncerter og lignende. Erkendelsen af, at information ikke er nok, kombineret med krav fra EU, fører i denne periode til rygeforbud for elever på skolerne. I 2008 bliver det forbudt at sælge tobak til unge under 18 år.
Hvad gør tobaksindustrien?
Selv om man i årtier har vidst, at tobak er kræftfremkaldende, er det først i slut 90’erne, at tobaksindustrien offentligt erkender det. Indtil 2002 bliver rygning i reklamer kædet sammen med succes, sex, afslapning og socialt samvær.
2007: Lov om røgfri miljøer - slut med at ryge på resturanter og caféer
I begyndelsen af 00’erne er andelen af danskere, der ryger dagligt, faldet til 30 pct.
WHO udgiver i 2004 en rapport, der endegyldigt slår fast, at passiv rygning kan give lungekræft. Samme år indfører Irland en lov, der forbyder rygning på de irske pubber. Loven er en buldrende succes og bliver implementeret næsten uden problemer.
Kræftens Bekæmpelse tager i 2005 intiativ til en hvidbog om passiv rygning udarbejdet af 16 sundhedsfaglige organisationer. I disse år diskuterer VK-regeringen, med Lars Løkke Rasmussen som sundhedsminister, en stramning af rygeloven. Skal Danmark gøre som Irland? Mange bakker op, men samtidig er der et mindretal, der protestserer højlydt. For eksempel frygter værtshusejerne, at kunderne vil forsvinde, hvis rygning bliver forbudt.
Hundredvis af mennesker demonstrerer i protest mod ’statens forbud mod borgernes private valg’. Men trods protesterne bliver rygeloven indført i 2007, så nu må man udenfor, hvis man vil ryge, mens man er på restaurant, på arbejde eller til koncert. Dog med nogle spøjse undtagelser: Man må stadig ryge på enkeltmandskontorer og værtshuse under 40 kvadratmeter.
Loven bliver hurtigt accepteret af langt de fleste mennesker i Danmark. Den fjerner i vid udstrækning passiv rygning i det offentlige rum og resulterer i, at mange stoppe med at ryge.
2010'erne: Politisk syvmileskrift og ønsket om en røgfri fremtid
Hvor må man ryge?
Man må stort set ikke ryge indendørs, og nu kommer udearealer også med. I 2014 indfører DSB for eksempel forbud mod rygning på banegårde og perroner.
Hvor mange ryger?
2010’erne sker der ikke meget med vores rygevaner: Andelen af rygere ligger stabilt på 21-23 pct. I 2017 viser nye tal, at andelen af unge mellem 16-24 år, der ryger, ligefrem er steget fra 25 til 29 pct. på fire år.
Hvad gør Kræftens Bekæmpelse?
Vi arbejder stadig med undervisning, oplysning og rygestop, og mange materialer bliver digitale. For eksempel lancerer vi to apps – Xhale og e-kvit – som skal hjælpe unge og voksne til rygestop.
Politisk arbejder vi for, at tobak bliver skjult i butikkerne, pakkerne neutrale, skoletiden røgfri og cigaretterne dyrere.
Sammen med TrygFonden lancerer vi i 2017 Røgfri Fremtid, som arbejder for, at ingen børn og unge og kun fem pct. af de voksne ryger i 2030. Næsten 300 skoler, organisationer, virksomheder og institutioner er i dag partnere i Røgfri Fremtid.
Med Røgfri Fremtid begynder vi at arbejde med store mediekampagner mod rygning. Sociale medier bliver afgørende.
Hvad sker der politisk?
Norge, Irland og England får lovgivning om neutrale pakker og at tobak skal gemmes under disken. Selv om et flertal i befolkningen bakker op, sker det ikke herhjemme.
Men stigningen i rygning blandt unge skaber politisk opmærksomhed. I 2019 er der valgkamp, og rygning bliver et stort tema. Lars Løkke Rasmussen, der på det tidspunkt er statsminister, møder op til Kræftens Bekæmpelses repræsentantskabsmøde og præsenterer Venstres 9-punktsplan mod børn og unges rygning. I den sidste partilederdebat på tv diskuterer de priser på cigaretter i 20 minutter.
Efter valget bliver National Handleplan mod Børn og Unges Rygning vedtaget. I løbet af et par år får Danmark både tobak under disken, neutrale cigaretpakker og røgfri skoletid på grundskoler og ungdomsuddannelser. Prisen på en pakke cigaretter stiger fra 40 til 60 kroner. Snart falder andelen af unge rygere
Hvad gør tobaksindustrien?
Industrien modarbejder tiltag, der begrænser markedsføring, blandt andet ved at lægge sag an mod lande, der indfører det. De advarer samtidig mod grænsehandel og smugling, hvis prisen stiger.
Samtidig lanceres nye produkter som e-cigaretter, nikotinposer og opvarmet tobak, der markedsføres som mindre skadelige, og som skal afbøde det faldende salg af cigaretter. Det bekymrer fagfolk og forældre, for produkterne er fyldt med afhængighedsskabende nikotin, og man frygter, at det kan få unge til at ryge almindelige cigaretter senere i livet.
I 2040 tror jeg ikke, vi har cigaretter i Danmark. Men det ærgrer mig, at vi herhjemme altid kommer luntende efter de lande, der er længst fremme i bussen, når det kommer til rygeforebyggelse.
2020 og frem: Nye produkter med nikotin og røgfri udeområder
Hvor må man ryge?
Rygeloven er uændret. Dog er rygning på grundskoler og ungdomsuddannelser fra 2020 ikke tilladt i skoletiden. Lokalt beslutter mange kommuner, at strande, idrætsanlæg og legepladser skal være røgfri, og to ud af tre kommuner har røgfri arbejdstid.
Hvor mange ryger?
Det er stadig omkring hver femte voksne, der ryger, og siden 2020 er andelen ikke faldet. I 2021 ryger 20 pct. af de 16-24-årige.
Hvad gør Kræftens Bekæmpelse?
Vores rygeforebyggende indsats består stadig af undervisning, rygestop og pres for lovgivning. Politisk arbejder vi på, at prisen på tobak skal stige yderligere – nu er målet, at en pakke cigaretter skal koste over 100 kroner. Det er dog ikke alle, der er enige, og det kan ses i kommentarerne på Facebook, når et opslag handler om rygning.
Hvad sker der politisk?
Sideløbende med at cigaretter bliver mindre populære, vinder andre tobaks- og nikotinprodukter frem, særligt blandt unge: Snus, nikotinposer, puffbars og e-cigaretter. Sundhedsstyrelsen lancerer en kampagne, der oplyser forældre om de nye produkter og deres stærkt afhængighedsskabende virkning, men tobaksindustrien argumenterer for, at de nye produkter er mindre skadelige og hjælper rygere væk fra traditionelle cigaretter
Hvad gør tobaksindustrien?
I flere lande taler man om at udfase tobak. Den socialdemokratiske regering kommer i 2022 med et forslag om at forbyde tobak til børn født efter 2010. Det vil med tiden betyde, at ingen begynder at ryge. Der er ikke flertal for forslaget, men en lignende lov er vedtaget i New Zealand.