Mere om børn og unge med en kræftsyg forælder
Hvert år oplever 10.000 børn i Danmark, at deres mor eller far får konstateret kræft. Næsten 50.000 børn lever med en kræftsyg far eller mor.
Det påvirker børn og unge meget, når en i familien er alvorligt syg og måske skal dø. Børn og unge oplever stor utryghed ved de forandringer, der sker – både med den syge, i familien og i hverdagen.
Mange svære spørgsmål
Der melder sig mange svære tanker og spørgsmål i forbindelse med sygdom i familien. Børnene forstår ofte langt mere, end vi tror, men kan have svært ved at dele deres tanker med de voksne.
Børnene kan f.eks. tænke på, om far vil dø af sin sygdom? Hvorfor mor pludselig ser anderledes ud? Og hvornår mon mor kommer hjem fra hospitalet igen?
Jo mere de voksne er åbne overfor at spørge ind til barnets tanker og spørgsmål, jo nemmere er det for barnet at forstå situationen.
Ny virkelighed - ny hverdag
For børn og unge kan det være svært at navigere i den forandrede hverdag, når sygdom sætter dagsordenen i familien.
Hverdagen bliver på mange måder begrænset, og de daglige rutiner ændres. Barnet vil måske opleve mindre nærvær med forældrene, at de selv skal klare lektierne, får flere praktiske opgaver og legeaftaler i barnets hjem er måske ikke længere muligt.
Du er ikke alene - vi er klar til at hjælpe dig og dit barn
Du er ikke alene, når det kommer til at hjælpe dit barn. Kræftens Bekæmpelse har en række forskellige tilbud til børn og unge i sorg, uddannelser og værktøjer til pædagoger og lærere.
Du kan også få hjælp og sparring til, hvordan du taler med et barn i en svær situation relateret til sygdom.
Børn som pårørende
Kræftens Bekæmpelse arbejder for at lovsikre systematisk hjælp til børn, som er pårørende. Vores nabolande har lovgivning, som sikrer en indsats målrettet børn, som er pårørende. Det har Danmark ikke. Det skal vi gøre noget ved.
Bedre hjælp til børn som pårørende
Hver dag mister fem børn en af deres forældre. Og næsten 35.000 børn oplever hvert år, at deres mor eller far bliver indlagt med en kritisk sygdom. Vores nabolande har lovgivning, som sikrer en indsats målrettet børn, som er pårørende. Det har Danmark ikke. Det skal vi gøre noget ved.
Læs mere om børn som pårørende- Jeg har stadig brug for at sige, at jeg savner min far
Da Miliena mister sin far som 15-årig, er hun overbevist om, at det er bedst at lade være med at tale om det. Så belemrer hun ikke andre. Men med tiden har hun lært at se sorgen i øjnene og finder i dag mening i at hjælpe andre i sorg.
Mød Miliena